Send artiklen Entreprenør køber landbocentret til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Entreprenør køber landbocentret
Landboforeningen Gefion har solgt Landbocentret på Elmegården 2 i Jyderup. Den hidtil hemmeligholdte køber er den 31-årige entreprenør Denis Granell fra Vollerup ved Kalundborg.
Foto: Peter Andersen
Jyderup
Landboforeningen Gefion, som bygger nyt, stort rådgivningescenter i Sorø, har solgt Landbocentret i Jyderup. Køberen er en ung Kalundborg-entreprenør, Denis Granell, som formentlig vil lave boliger på stedet.

Når Landboforeningen Gefion næste år er færdig med opførelsen af et nyt, stort rådgivningscenter på Fulbyvej i Sorø, vil der ikke længere være brug for de gamle centre. Derfor blev Landbocentret på Elmegården 2 i Jyderup i begyndelsen af året sat til salg, og det har nu resulteret i, at ejendommen er blevet solgt til en ung Kalundborg-entreprenør, Denis Granell.
Denis Granell, som driver firmaet DG Entreprise med adresse i Vollerup nord for Kalundborg, mellem Saltbæk og Røsnæs, bekræfter, at det er ham, der er den hidtil hemmeligholdte køber af Landbocentret.
- Jeg har købt det, ja, men jeg vil ikke udtale mig om, hvad jeg skal bruge det til. Jeg vil godt lige have det på plads med kommunen, før jeg melder en hel masse ud, siger Denis Granell, som heller ikke ønsker at oplyse, hvor meget han skal betale for centret.
En lille smule vil køberen dog godt røbe alligevel. På spørgsmålet, om han forventer at anvende ejendommen til boliger eller erhvervsformål, svarer han således:
- Det bliver nok boliger. Og de bygninger, som er der, skal nok bibeholdes i videst mulig omfang.
Denis Granells overtagelse af Landbocentret ligger ikke lige om hjørnet. Overtagelsesdatoen er sat til den 15. november 2009, altså om knap et år, og den er aftalt ud fra, at landboforeningens rådgivere skal kunne blive i huset, indtil det nye rådgivningscenter i Sorø er klar til indflytning.
- Og det passer mig fint nok, for så er der også god tid til at få lokalplan og så videre på plads, siger den nye ejer.
- Vi beskæftiger os først og fremmest med at lave boliger til udlejning, siger han.
Han tilføjer, at DG Entreprise mandskabsmæssigt er et lille firma, der lejer folk ind til de fleste opgaver. Selv om han er forholdsvis ung, så har den nye ejer af Landbocentret været i nær kontakt med byggebranchen i mange år. Denis Granell er nemlig søn af Birgit Granell og Schack Denis Granell, der driver firmaet B.G. Byg på Røsnæsvej i Kalundborg.
jep@nordvest.dk

Firmaet bygger boliger til udlejning
Den 31-årige Denis Granell er registreret som indehaver af firmaet DG Entreprise, der er stiftet i 2000.- Vi beskæftiger os først og fremmest med at lave boliger til udlejning, siger han.
Han tilføjer, at DG Entreprise mandskabsmæssigt er et lille firma, der lejer folk ind til de fleste opgaver. Selv om han er forholdsvis ung, så har den nye ejer af Landbocentret været i nær kontakt med byggebranchen i mange år. Denis Granell er nemlig søn af Birgit Granell og Schack Denis Granell, der driver firmaet B.G. Byg på Røsnæsvej i Kalundborg.
jep@nordvest.dk
3 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:

De plejer at bruge begrundelsen, at hvis en bil holder inde over kantstenen, så bliver fortorvet smallere, og gør det vanskeligt for...