Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Ny uddannelse skal hindre hjerneflugt til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Ny uddannelse skal hindre hjerneflugt

18. december 2008 03:45
Billede
Uddannelseschef Steen Mouridsen vil starte en ny uddannelse inden for bioteknologi på HTX til januar. Foto: Mik


Holbæk
På Slotshaven vil man udbyde en ny uddannelse inden for bioteknologi. Uddannelseschefen for HHX og HTX i Holbæk vil skabe dygtige elever inden for det naturvidenskabelige med et nyt fag, som skal få eleverne til at vende tilbage til Holbæk og Kalundborgs store arbejdspladser med universitetsbeviser i hånden.
I januar 2009 starter 26 nye elever på den ny bioteknologi-linje på Slotshaven i Holbæk. Det er HTX, som udbyder den nye uddannelse, der hedder bioteknologi A, som er et forsøg på enkelte danske gymnasier.

Regeringen har i forbindelse med den nationale strategi for styrkelse af natur, teknik og sundhed anbefalet, at Bioteknologi A i kombination med matematik på A-niveau og fysik på B-niveau skal give adgang til alle uddannelser inden for naturvidenskab, teknik- og sundhed.

Uddannelseschef for HHX og HTX i Holbæk, Steen Mouritzen, har sendt en ansøgning af sted til Undervisningsministeriet og er blevet godkendt til at gå i gang med forsøget.

- Det er en ny studieretning, der starter. Vi er de eneste, der gør det i lokalområdet. Vi er med på en hurtig start. Det er blevet meget populært, siger Steen Mouridsen.

Han forklarer, at det handler om at få de unge ind på de videregående uddannelser i København, så de efterfølgende kan komme tilbage til lokalområdet og de store virksomheder i Kalundborg og Holbæk som god arbejdskraft.

- Det har normalt været sådan, at vi har haft kemi på C-niveau og biologi på B-niveau. Det er nu trukket ind under bioteknologi. På tredje år har de teknikfag. Det vil sige, at de har 20 timer proces- og bioteknologi hver uge på tredje år. Det er ikke helt uden evner, siger Steen Mouridsen.

Bioteknologi er et nyt fag, der kombinerer kemi og biologi, og som har særlig fokus på molekylær biologi og genetiske metoder. Det kan give anledning til etiske overvejelser.

Det at tænke etik vil være en del af undervisningen, og derfor er det tredje studieretningsfag på Slotshaven filosofi på C-niveau.


jhj@nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler: