Træskibene i Odden Havn hedder pigenavne som "Marie", "Helga Marie" og "Ragnhild".
Det er rigtige skibe af træ. Ikke som de andre både af glasfiber, der også ligger ved kajen i havnen. Det er de både, som Torben Arendal konsekvent kalder for "Tupperware-både".

Torben Arendal er formand for Odden Skibslaug. Det er et nystartet lav af træbådsentusiaster på Odden Havn, der vil værne om de gamle træskibe i havnen.
Derfor har han sammen med otte andre personer startet Odden Træskibslaug.
- Vi vil samle erfaringerne og ekspertisen for at vedligeholde de gamle træskibe, så vi nemmere kan skabe opmærksomhed og søge penge og dermed værne om det unikke miljø, vi har på havnen, siger Torben Arendal.

Rigtige træskibe er svære at vedligeholde

Formålet med et nye træskibslav er også at sætte fokus på de gamle håndværk, der kræves for at vedligeholde de gamle skibe.
- Vi vil bevare det håndværk, der skal til for at vedligeholde de gamle skibe. Det er jo et håndværk og et erhverv, der er ved at uddø. For at vedligeholde de gamle træskibe skal man jo både være smed, tømrer, snedker og mekaniker. Det er dét håndværk, der er ved at forsvinde. For der er ikke mange tilbage, siger Torben Arendal.
Bag initativet er også Yderbyskolen, der er en produktionsskole på Odden, hvor de gamle håndværk stadig dyrkes. Yderbyskolen har flere både, der ligger i Odden Havn. Her kan eleverne lære de gamle håndværk og lære, hvordan skibene vedligeholdes.
- Når eleverne ikke kan holde til at sidde stille længere, kommer de over i vores værksted, hvor de kan prøve kræfter med at vedligeholde de gamle skibe, siger Steen Noes, skoleleder på Yderbyskolen.
- Sådan en båd som den dér er bygget som fiskekutter i 1914 og har overlevet to verdenskrige. Den har haft 50 ejere, der har været fiskere, men som har droppet erhvervet efter nogle år. Så har båden ligget og og forfaldet, indtil der er kommet nye unge kræfter til, siger Steen Noes og peger på et af de de gamle træskibe i havnen.
- Men de unge kræfter kommer ikke af sig selv i dag, siger han.
Og det er der måske en anden årsag til, for det er dyrt at vedligeholde de gamle træskibe.
- Alene udgifterne til at have båden liggende i havnen løber jo op, og de unge mennesker har jo heller ingen rutine i at vedligeholde skibene. Men, hvis vi nu kan samle kræfterne i en forening og sætte fokus på de gamle skibe, så har vi måske nemmere ved at skabe opmærksomhed omkring projektet og rejse penge fremover, siger Steen Noes.

Gamle skibe i konflikt med nye sikkerhedskrav

Men ét er pengene, noget andet er sikkerhedskravene. For siden de gamle skibe blev bygget i perioden 1910-1960, er der kommet nye krav til sikkerheden. Og de nye sikkerhedskrav kan komme i konflikt med æstetikken på de gamle træskibe.
- Hvis man bare skal renovere et gammelt skib, som skal ligge i havn, er der ingen problemer. Men hvis det skal renoveres, så det kan tage passagerer med om bord, så er der helt andre krav til sikkerheden, og det kan komme i konflikt med æstetikken, siger Steen Noes.
- I dag skal vi have for eksempel have to sikkerhedsbåde med om bord, som fylder meget. Det ser ikke særlig elegant ud, siger Steen Noes.
Han mener dog, at Søfartsstyrelsen er ved at bløde op og vise forståelse for, at der er nogle skibe, der bliver bygget efter de gamle principper.
- Men hvis man skal have passagerer med ud i båden,, skal båden leve op til de nye sikkerhedsregler, siger han.

Det unikke havnemiljø er truet

Træskibslavet holder til i det gamle skibsværft på Odden Havn. Og selvom der er lidt liv på havnen denne kolde dag i december, er det ikke som i gamle dage. Slet ikke.
- Der er kun fire eller fem personer, der lever af fiskeri i dag. Og de kan knap nok få det til at hænge sammen. Nu må de jo heller ikke fiske i weekenden, siger Torben Arendal.
Han mener, at havnemiljøet på Odden Havn ikke er som andre steder i Danmark:
- Se på Odden Havn. Den er helt unik. De fleste steder er der jo slet ikke nogen havn tilbage. I stedet bygger man nye luksuslejligheder, siger han og tilføjer:
- Men hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at det unikke havnemiljø forsvinder. pema@nordvest.dk