Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Nedskæringer prægede Odsherreds Brandvæsens nytårsparade til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Nedskæringer prægede Odsherreds Brandvæsens nytårsparade

04. januar 2009 03:45
Billede
Beredskabschef i Odsherreds Brandvæsen, Jens Larsen, fik takket sine medarbejdere for 2008. Der blev dog også talt om de udfordringer, som kommer i 2009 Foto: Per Christensen


Vig
Mandag aften holdt Odsherreds Brandvæsens nytårsparade. Beredskabschef Jens Larsen lagde i sin tale til brandfolkene især vægt på nedskæringerne i kommunen, som har haft konsekvenser for beredskabet.
At brandvæsenet i Odsherred - ikke mindst i Vig - har kunnet mærke nedskæringerne i kommunen, var det gennemgående tema i beredskabschef Jens Larsens tale om det forgangne år til Odsherreds Brandvæsens nytårsparade i Vig mandag aften.


- Der skal disponeres med omtanke efter lukningen af brandstationen i Vig, sagde Jens Larsen med henblik på det nye år, der kommer.

Herudover fik han takket mandskabet for de 332 udrykninger, de har været på i årets løb. Enkelte episoder blev dog fremhævet. Heriblandt fik Plejecenteret i Fårevejle og Plejecenter Solvognen et par ord med på vejen på grund af deres alarm, der alt for tit er gået, uden at der har været brand.

Har ikke kunne undgå nedskæringer

Beredskabschefen kom i sin tale imidlertidig også ind på det nye år. Her blev det nye radionet, som snart skal tages i brug, nævnt, og der blev talt om de to nye køretøjer, som Odsherreds Brandvæsen efter planen kan tage i brug fra i februar. Afslutningsvis fik Jens Larsen takket for samarbejdet med Falck og politiet.

Efterfølgende var det borgmester Finn Madsens tur til at give et par ord med på vejen til brandfolkene. Også for ham var det uundgåeligt at komme uden om nedskæringerne. Og hos borgmesteren var der fuld bevidsthed om, at det desværre koster, når der skal skæres i økonomien.

- Men når økonomien presser, skal alle hjørnesten vendes, og det har vi gjort, sagde Finn Madsen.

Han fik desuden fortalt lidt om de udfordringer, der er ved den nye beredskabsplan, inden han også fik sagt sagt tak for brandfolkenes gode indsats i det forgangne år. Efter talerne var det tid til en bid brød for de fremmødte brandmænd, som nu kan se frem til et nyt år i Odsherred Brandvæsen.

pes@nordvest.dk
Billede
Næsten hele Odsherreds Brandvæsen var mødt op på nytårsparaden. Der manglede dog lige dem fra brandstationen i Vig, som valgte at holde nytårskomsammen for sig selv.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler: