Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Sølyst skal skaffe 134 millioner til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Sølyst skal skaffe 134 millioner

04. januar 2009 03:45
Billede
Selv om der har været meget stille omkring den gruppe, der arbejder på at etablere et kunst- og kulturcenter på det gamle jagtslot Sølyst, lever planerne stadig i bedste velgående. Foto: Mie Neel



Jyderup
Det er ikke meget, offentligheden i det seneste års tid har hørt om bestræbelserne på at etablere et kunst- og kulturcenter på det gamle jagtslot Sølyst i Jyderup. Planerne lever dog i bedste velgående - men bestyrelsen skal have skaffet 134 millioner, før de kan føres ud i livet.
- Vi leder efter penge. Det er det, vi er i gang med.

Sådan svarer Ebbe Nordal, sekretær og bestyrelsesmedlem i Sølyst-gruppen, på spørgsmålet, om gruppen fortsat arbejder på at realisere planerne om at etablere et kunst- og kulturcenter på det gamle jagtslot Sølyst i Jyderup.

Han forsikrer, at selv om der nu i godt et års tid har været meget stille omkring gruppen, så skal det ikke udlægges som, at projektet er gået i stå:

- Det er ikke, fordi det ligger stille. Projektet er stadig det samme, og vi er fulde af optimisme - men der går altså længere tid, end vi havde troet, siger Ebbe Nordal.

Endnu har gruppen ikke skaffet penge

Sølystgruppens plan går ud på at omdanne det gamle jagtslot til et stort og spektakulært kunst- og kulturcenter, hvor der er udstillinger, koncerter, teaterforestillinger, litteraturaftener og andre kulturevents på et højt professionelt og internationalt niveau.

Den ambitiøse plan kræver imidlertid en ganske solid startkapital, og det er det, der har stået øverst på gruppens dagsorden i nu snart et par år:

- Der er et budget på anlægssiden på 134 millioner kroner. Det er det, vi skal prøve at skaffe midler til. Endnu har vi ikke fået nogen penge, men vi henvender os til nogle store fonde, som vi håber vil gå ind i det, siger Ebbe Nordal.

Han oplyser, at fondsmidlerne, der søges om, alene skal gå til etableringen af kunst- og kulturcentret. De skal ikke bruges til stedets drift:

- Fra Holbæk Kommune har vi fået tilsagn om et årligt tilskud på op til tre millioner kroner til driften. Og så skal driften af stedet selvfølgelig også give en indtægt i sig selv, forklarer Ebbe Nordal.

Kunstner-refugiet skal blive på slottet

Sølyst har gennem det seneste par år været hjemsted for projektet Sølyst Artist in Residence, SAIR, under Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder, VAK.

Projektet indebærer, at stedet fungerer som et kunstnerrefugium, som både danske og udenlandske kunstnere inviteres til at bo og arbejde i, og det går ifølge Sølystgruppens sekretær fint i spænd med de planer, gruppen har for slottet:

- De nuværende aktiviteter er tænkt ind i projektet. Vi har en meget tæt kontakt til VAK, der står for aktiviteterne, og vi forestiller os, at aktiviteterne skal indgå, når stedet bliver etableret, siger Ebbe Nordal.

jep@nordvest.dk
Billede
Ebbe Nordal, medlem af Sølystgrupens bestyrelse: - Projektet er stadig det samme, og vi er fulde af optimisme - men der går altså længere tid, end vi havde troet.Foto: Per Christensen

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler: