Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen S: Enhedslisten er gammelkommunister til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

S: Enhedslisten er gammelkommunister

13. september 2011 15:01
- Min pointe er bare, at Enhedslisten er et parti, som befinder sig på den yderste venstrefløj, siger S-top.
Socialdemokraterne kritiserer nu for første gang under valgkampen Enhedslisten. Kritikken kommer på et tidspunkt, hvor Enhedslisten står til en tredobling af mandattallet i meningsmålingerne.

Den liberale netavis 180.grader citerer således Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup, for under et vælgermøde hos konsulentvirksomheden Mannov at have advaret mod at stemme på Enhedslisten.


Desuden kritiserer han partiet for at undslippe for at redegøre for sin politik.

- Når der er nogen, der begynder at aflæse dem en politisk holdning, så vil den kurve vende. Tro mig. For her snakker vi om et regulært gammelkommunistisk parti i den egentlige forstand, sagde Socialdemokraternes næstformand angiveligt på mødet.

I dag vil Nick Hækkerup ikke afvise, at ordene faldt på den måde, men understreger, at de i givet fald ikke var ment så hårdt.

- Jeg har sagt det under en debat, og der falder ordene lidt anderledes, end hvis der var tale om en videnskabelig udredning. Min pointe er bare, at Enhedslisten er et parti, som befinder sig på den yderste venstrefløj, siger Nick Hækkerup til Ritzau og tilføjer:

- Men vi håber da stadig at skrabe et flertal sammen med Enhedslisten, SF og De Radikale.

- Jeg synes, at alle burde stemme på Socialdemokraterne. Om det så er en advarsel mod at stemme på andre partier, må man selv vurdere, siger Nick Hækkerup.

Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen, kalder over for 180.grader Nick Hækkerups udtalelser på vælgermødet for "det skinbarlige vrøvl":

- Jeg vil bare sige, at det er det rene skinbarlige vrøvl. Og påstanden om at ingen skulle have spurgt ind til vores politik, det er også det rene vrøvl.

- Enhver, der har fulgt med i debatten, ved, at det ikke passer. Så det må stå helt for hans egen regning. Han må have haft en dårlig dag", siger Per Clausen.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler:



NETDEBATTEN [ 3 indlæg ]

1
247 dage siden
Er det virkelig alt Socialdemokraterne har at byde på, her to dage før valget...
fra Erling Drews


Nu har Socialdemokraten Nick Hækkerup jo sin fulde demokratiske ret til at udtale sig lige som han har lyst til...

Men, Men...Det har være sådan ved de sidste to valg, at Socialdemokraterne får færre og færre stemmer, og ved sidste valg 2007, ramte Socialdemokraterne den værste tilslutning i over 100. år...

Når FOA og andre har efterlyst, at Socialdemokraterne kommer meget mere i debat om efterlønsordningen, er det jo ikke for sjov skyld....Hvad gør Socialdemokraterne så, kritiserer Enhedslisten - Og ser man på de sidste meningsmålinger to dage før valget, så en Socialdemokraterne nu nede under 25,5 %...Det vil sige, det bliver, det dårligste folketingsvalg i over 108 år for Socialdemokraterne, hvis meningsmålingerne holder vand....Så Socialdemokraterne er godt på vej til forlis, netop på grund af forkert kurs og dumme udtalelser om Enhedslisten, som Socialdemokraterne i øvrigt slet ikke kan undvære efter 15. september 2011, hvis det bliver en ledet S -SF regering og den bare skal há en chance at overleve det første år...

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

2
246 dage siden
Dumt !
fra kim hansen

Advare mod at stemme på Enhedslisten, kalde dem for gammel kommunister, er jo så dumt, som noget kan være. Seje Johanne , brænder for det, kan lektien, det ses jo tydeligt, når hun toner frem på TV. Ønsketænkning, Socialdemokratiet + SF + Enhedslisten får 90 mandater tilsammen, så er vi fri for de radikale.

3
246 dage siden
RE 02: Kim Hansen...
fra Erling Drews


Hej Kim Hansen !

Vi kan simpel hen ikke være mere enige Kim Hansen...Pointen ved, at S -SF og Enhedslisten får mindst 90. mandater, giver jo den tillægs gevinst, at efterlønsordningen bevares, og folkepensionsalderen ikke yderligere forringes, samt, at man redder de 38.500 arbejdsledige, som risikerer, at ryge ud af dagpenge systemet medio 2012, hvis de ikke forinden har fået et job...

Hvis De Radikale kommer med i regering, så forringes de tre omtalte emner...Og med Socialdemokraternes dumme udtalelser, så mister den såkaldte røde blok flere og flere stemmer, i hvert fald; ser det nu ud til; efter meningsmålingerne i dag, at Socialdemokraterne får det dårligste valg siden 1903, ved at de nu er nede under 25,5 % af vælgertilslutningen...Det er fakta...

Så vi er helt enige Kim Hansen,

Med venlig hilsen,

Erling Drews...


Skriv ny kommentar