Send artiklen Rasmus Volden blev igen nummer tre til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Rasmus Volden blev igen nummer tre
BJERGSTED
Flot placering til den 14-årige guitarist fra Bjergsted mod landets hurtigste, vildeste guitarister i Copenhagen Guitar Battle. Men nu vil han ikke stille op til konkurrencer mere - nu gælder det "den lange vej".
Den 14-årige super-guitarist Rasmus Volden fra Bjergsted placerede sig for andet år i træk på en flot, delt tredjeplads i Nordens største guitar-event Copenhagen Guitar Battle i Amager Bio fredag aften, hvor han dystede mod nogle af landets hurtigste og vildeste guitarister.
Efter opvarmningsrunden svingede Rasmus Volden sin knaldrøde Fender Stratocaster og udspillede sin modstander Michael Larsen fra Søborg og gik videre til semifinalen. MEn her mødte han sin banemand Kristian Klærke fra Århus.
- Jeg vidste godt, at hvis jeg mødte Kristian i semifinalen, ville jeg ikke gå videre. Jeg ville måske have haft en chance mod Hans (Grølsted. red.) - men ikke Kristian. Han overgår mig teknisk, og publikum kunne bedre li' det, han står for, så det var ganske naturligt, at han vandt, og jeg gik ud. Det er heller ikke noget problem for mig - det endte, som jeg havde forventet. Jeg gik ikke efter at vinde, siger Rasmus Volden.
Sidste års vinder, Jonas Larsen fra København, der i år, ligesom Rasmus Volden, var inviteret med på wildcards, vandt igen finalen i Copenhagen Gutar Battle.
Nu er det et overstået kapitel - nu vil jeg stå på egne ben
Trods endnu en tredjeplads fortryder Rasmus Volden ikke, at han sagde ja til invitationen om at være med igen på et wildcard:- Jeg havde en superfed aften. Det var en vild oplevelse at være med, men nu vil jeg ikke være med i den slags mere. Nu er det slut. Det er et overstået kapitel, og det har jeg det helt fint og afklaret med, siger Rasmus Volden.
- Næste gang jeg står på den store scene i Amager Bio, skal det være "på egne ben". Jeg vil prøve at forme noget nyt - lave min egen musik. Jeg ved ikke, hvad det bliver til endnu. Nu må jeg tage "den lange vej" - det var ikke meningen, at det her skulle være et startskud på en karriere, siger Rasmus Volden.
Foreløbig har han dog rigeligt at se til med de to orkestre, han spiller leadguitar i - Little Wings og Safoy. Den 28. februar spiller Safoy ved en støttekoncert for Gasa i Kulturhus Støberiet på Nørrebro i København. Og 2. maj er Little Wings hyret som support for én af verdens bedste blues-guitarister, Walter Trout, i den nystartede bluesklub MusikSyndikatet på Mørkøv Kro.
- Det er bare så stort. Det bliver en fantastisk oplevelse, siger Rasmus Volden og glæder sig helt vildt.
Andre har anbefalet disse artikler:






Mobilmast på Sjællands Odde er ikke til megen hjælp - falder ud eller bliver helt afbrudt. Kom ind i kampen - også hvad angår hurtige...