Send artiklen Den nye landinspektør er ikke helt ny til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Den nye landinspektør er ikke helt ny
Som landinspektør skal man kunne lide at arbejde udendørs og ikke være bange for at få jord på gummistøvlerne
Nykøbing: Når Michael Holm på fredag den 20. januar overlader sin del af ansvaret for Landinspektørkontoret til Kia Nielsen, siger han også farvel til et travlt liv med opmålingsopgaver og avancerede instrumenter.Men, han kan ikke pakke gummistøvlerne helt væk, for han fortsætter på deltid i firmaet.
- Det er jo en planlagt tilbagetrækning, så det kommer ikke som nogen overraskelse.
Jeg ved allerede nu at jeg skal blive ved med at arbejde et par dage om ugen, og resten af tiden vil jeg få til at gå med diverse fritids-interesser, pasning af børnebørn og ikke mindst rejser, siger han.
Kia tager tøjlerneSelv om Kia Nielsen bliver »ene«-chef i eget firma med fem medarbejdere, vil hun ikke ændre væsentligt på stedets rutiner.
- Her er det vigtigt at vi kan lidt af det hele, for jobbet har ændret sig i forhol til tidligere, hvor man tog ud for at måle op og derefter kom hjem og overlod ren-tegningen af målene til en anden, siger hun.
Efterhånden er stort set alt arbejde med dokumentation af matrikler blevet digitaliseret, og faktisk var Kort og Matrikelstyrelsen den første myndighed der kom med i den digitale verden.
- I branchen siges det at man er en trediedel landmåler, en trediedel ingeniør og en trediedel jurist. For vi skal hele tiden have styr på de gældende love og bestemmelser, siger Kia Nielsen, der har private, kommuner, entreprenører og håndværkere iblandt sine opgavestillere.
- Vi har blandt andet været med til at kortlægge hele det kloak-net der ligger under Nykøbing. Og alle steder hvor der skal opmåles eller udstykkes jord, er vi med - hvilket er med til at give en meget varieret og spændende arbejdsplads, tilføjer hun.Arbejder i markenSelv bruger hun en dag i marken, og resten af arbejdsugen hjemme på kontoret med opfølgning af diverse opgaver. - Man skal være vild med at arbejde udendørs i vores erhverv, men det bliver man hurtigt klar over, når man først er gået i gang med uddannelsen, siger Kia der oprindeligt ville have været zoolog.
- Der var ikke plads til mig på uddannelsen, og så prøvede jeg »lykken« som landinspektør, hvilket jeg ikke har fortrudt siden udbryder hun med et stort smil.
Generationsskiftet markeres ved en reception på restaurant Madkunsten på fredag den 20. januar klokken 14.00 - 17.00.
3 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:
