Send artiklen Erhvervsrådet skal være synligt og gå efter konkrete resultater til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Erhvervsrådet skal være synligt og gå efter konkrete resultater
Odsherreds nye erhvervschef, Søren Mosbæk, kender det lokale erhvervsliv indefra. Først som bankmand og siden som ejendomsmægler.
Foto: Elisa Hauerbach<\!s
Foto: Elisa Hauerbach<\!s
Med Søren Mosbæk som ny erhvervschef har Odsherred Erhvervsråd fået en frontfigur med entreprenør-gen og mod på fornyelser - en erhvervsmand, der har som mål at skabe synlige resultater.
Ny Erhvervschef: - Jeg har ikke tænkt mig at sætte nogen revolution i gang - i første omgang vil jeg lige stikke fingeren i jorden. Der kan godt gå lidt tid uden de meget mærkbare forandringer udadtil, mens vi får erhvervspolitikken helt på plads. Men på lidt længere sigt vil det nok kunne mærkes, at jeg godt kan lide at sætte nye ting i gang.Sådan lyder den både forsigtige og lovende »programerklæring« fra Odsherreds nye erhvervschef, 51-årige Søren Mosbæk, der 15. januar satte sig i stolen på Nyvej i Højby med en baggrund som både bankmand og som iværksætter med egen ejendomsmægler-forretning.
Og lige nu er der ikke tid til ret meget andet end at forberede de to store opgaver, der venter i den allernærmeste fremtid: I marts skal Søren Mosbæk stå i spidsen for generalforsamlingen i Odsherred Erhvervsråd, men endnu mere presserende er det at få planlagt og gennemført næste måneds store konference, hvor erhvervsrådet sammen med Visit Odsherred og Odsherred Kommune skal finde ind til substansen i en ny erhvervspolitik. Rammerne for den nye politik er fastlagt, men den nye erhvervschef får en afgørende opgave med at forvandle ideerne til praktisk hverdag for både virksomheder og kommune.
Synlighed og troværdighed
Selv om der venter store opgaver lige om hjørnet, tør den nye erhvervschef godt komme med et par bud på, hvilke overordnede pejlemærker, han vil forsøge at styre efter:- Vi skal bevare en høj grad af synlighed, og vi skal hele tiden arbejde på, at erhvervsrådet bliver opfattet som en troværdig samarbejdspartner, siger Søren Mosbæk.Og ifølge erhvervschefen er både synligheden og rådets image tæt forbundet med hjemmesiden www.odsherrederhverv.dk. Derfor vil en fornyelse af hjemmesiden være en af de opgaver, den nye erhvervschef forholdsvis hurtigt vil kaste sig over:
-Vores hjemmeside skal være brugervenlig og give de besøgende oplevelser og nyheder. Vi skal simpelthen have mere trafik. Hjemmesiden skal også gøre det meget synligt for vores medlemmer, hvad de får for pengene.
En mere målrettet indsats
Ifølge den nye erhvervschef sidder han nu i en af de få stillinger i denne verden, som kunne rive ham ud af en hverdag som selvstændig ejendomsmægler: »Det her var simpelthen jobbet, som jeg var nødt til at søge. Det er et job med stor selvstændighed og mange funktioner, som du selv er med til at præge, og det er utrolig spændende at få muligheden for at blive erhvervslivets talerør over for omverdenen«, siger Søren Mosbæk.Han anser tidspunktet for et jobskifte for helt rigtigt netop nu, fordi en helt ny erhvervspolitik er ved at blive formet:-Der sker en ny fordeling af opgaver mellem Erhvervsrådet, VisitOdsherred og kommunen. Det kan da godt være, at vi som erhvervsorganisation skal afgive nogle hjørner i forhold til tidligere, men vi får også nogle helt nye muligheder. Hidtil har vi været nødt til at satse meget bredt - nu kan vi måske tænke lidt mere snævert i erhvervsmæssig forstand, fordi der er nogle særlige områder, vi skal satse på. Det gør vores indsats mere målrettet, siger Søren Mosbæk.
Og det passer den nye erhvervschef fint at lande lige midt i en forandringsproces. Af natur har han lyst til at forme og forny - men aldrig i form af forandringer blot for forandringernes skyld, understreger han:
-Alt, hvad der handler om vækst har altid interesseret mig: Iværksætteri og at få ting til at fungere - at sætte nye ting i gang, når det giver mening. Men nye ideer skal kun gennemføres, hvis det er for at skaffe resultater.
2 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:
