Send artiklen Svebølle mister også Bashir til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Svebølle mister også Bashir
Hassan Bashir forlader Svebølle og fortsætter karrieren i thailandsk fodbold.
Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
Endnu en profil melder sin afgang fra 2. divisionsklubben Svebølle, der nu har mistet fire af holdets bærende kræfter.
Fodbold: Svebølles 2. divisionstrup bliver gradvist mindre og mindre. Klubben har i vinterpausen måttet sige farvel til profiler som Stefan Håkansson, Mustafa Hassan og Jonas Thomsen, og nu er også Hassan Bashir tabt for oprykkerne.Bashir, der er af pakinsk afstamning, har takket ja til en et-årig kontrakt med den thailandske klub BBCU FC - Big Bang Chula United Football Club - der er rykket op i landets bedste række, Thai Premier League. Bashir havde også for et halvt år siden tilbud fra klubben, der dengang var i den næstbedste række. Men dengang valgte Bashir at returnere til Danmark og Svebølle.
- De ringede til mig tirsdag og tilbød en kontrakt, så jeg rejser derned til lægetjek på lørdag og skriver forhåbentlig under, fortæller Bashir, der netop er fyldt 25 år.
Den farlige offensiv-spiller forlader dog 2. divisionsklubben med en smule vemod før udlandseventyret som fuldtidsprofessionel.
- Jeg havde det rigtig godt med både træner og spillere i Svebølle. Men jeg har altid drømt om at leve af fodbolden, siger Bashir inden afrejsen mod Bangkok.
Den seneste afgang glæder naturligvis ikke Svebølle-træner Erdogan Aslan.
- Nu begynder det at gøre ondt og se tyndt ud. Heldigvis har vi et par måneder endnu, før turneringen går i gang, siger han.
5 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:





De plejer at bruge begrundelsen, at hvis en bil holder inde over kantstenen, så bliver fortorvet smallere, og gør det vanskeligt for...