Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Nu står Kasper med hele ansvaret til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Nu står Kasper med hele ansvaret

30. januar 2012 11:24
Foto: Per Skov Jensen
Kasper Lomholdt har siden været den nye »vært« på Holbæk Vandrerhjem.
Foto: Per Skov Jensen


Restaurantchef Kasper Lomholdt udnævnt til daglig leder på Holbæk Vandrerhjem
Holbæk: Som Sidesporets leder vil Niels Bo Sohl Christensen i sidste ende stå med det endelige ansvar, men alligevel kan man godt sige, at der siden 1. januar har været en byrde mindre på hans skuldre. - Men det er dog kun i kort tid, tilføjer Niels Bo Sohl Christensen som forklaring på, at han siden 1. januar har sluppet tøjlerne for det daglige ledelsesvirke på Holbæk Vandrerhjem. I stedet er husets hidtidige restaurantchef Kasper Lomholdt udnævnt til daglig leder på vandrerhjemmet. Baggrunden for rokeringen ligger i, at Sidesporet om ganske kort tid tager fat på en omfattende ombygning af det gamle frysehus på havnen, hvor der skal indrettes biograf. - Jeg kan ikke være halvt hvert sted. Biografens tilblivelse vil kræve alt af mig, så det var ganske naturligt at lade Kasper rykke lidt op i systemet. I flere år har vi sparret virkelig godt i det daglige, så jeg er tryg ved at give stafetten videre. Den kan ikke komme i bedre hænder, siger Niels Bo Sohl Christensen.

Kender husetFor 31-årige Kasper Lomholdt består den fremtidige opgave i, at han også får det daglige ansvar for værelser og rengøring. Køkkendriften har været under hans domæne, siden han i 2007 vendte »hjem« til huset som restaurantchef.

Kasper Lomholdt er holbækker med stort h og har kun været væk fra byen, mens han blev udlært som tjener på Hotel DAngleterre i hovedstaden.

Derefter vendte han tilbage til vandrerhjemmet, som restaurantchef. Men tiden dengang var ikke til en heltidsstilling. Derfor blev han opsagt og begyndte i stedet at læse til serviceøkonom. - Men hele tiden var jeg løst tilknyttet vandrerhjemmet, og Niels Bo kaldte heldigvis på mig igen, da husets økonomi var til det, forklarer den nye daglige leder, der således kender huset ud og ind og de omkring knapt 40 ansatte, fuldtidsansatte samt løse medarbejdere. Umiddelbart vil der ikke ske nogle revolutionerende nyheder.

- Vi har fundet ind i en god gænge, hvor den enkelte medarbejder heldigvis kender sin opgave og løser den. Vi er et servicefag, og det er på de gode oplevelser, vi gerne vil omtales. Derfor er min primære opgave at skabe den holdånd og korpsånd, som omsat i betjeningen af kunderne kan gøre, at vi kan fortsætte vandrerhjemmets fortsatte positive udvikling, siger den nye daglige leder.

Selv føler han ikke den nye arbejdstitel, vil få den store betydning for hverdagen. Til gengæld ved han også godt, at der i en overgangsfase vil være mange kunder, som vil spørge efter Niels Bo, når der skal laves aftaler om arrangementer. - Men fremover bliver det altså mig, folk skal lave aftalerne med. Og det bliver også mig, der som vandrerhjemsvært får nogle nye organisatoriske arbejdsopgaver, siger Kasper Lomholdt.


Klik her for at søge blandt samtlige annoncer