Send artiklen Et strålende år for EnergiSol - og det fortsætter til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Et strålende år for EnergiSol - og det fortsætter
Solenergien har for fanget danskernes interesse. Alene sidste år nåede det lokale firma EnergiSol op på at sælge 130 anlæg.
De tre stiftere af firmaet udgør sammen med sælgeren en meget tilfreds og smilende kvartet. Kalundborg-firmaet EnergiSol har masser af medvind, og mens vindmøllerne står stille i det kolde vintervejr, så skinner solen ubønhørligt ned på solpanelerne på Herredstoften 2 i Kalundborg, hvor Jesper Kruckow - den ene tredjedel af firmaets stiftere - bor.Sammen med el-installatør René Christensen og tømrer Peter Sørensen stiftede Jesper Kruckow sidste år et anpartsselskab, og det lykkedes trekløveret at sælge 130 solcelleanlæg i løbet af sidste år, hvor også Jørgen Nimb blev ansat i firmaet EnergiSol med ansvar for salg og markedsføring.
- Nu er vi oppe på 11 medarbejdere i firmaet, fortæller Jesper Kruckow efter at han sammen med Jørgen Nimb lige har talt efter en ekstra gang.
Hvert 10. anlæg- Vi sælger til kunder på hele Sjælland, ligesom vi har været på en enkelt tur til Jylland, men den del af landet vil vi ikke gøre så meget ved. Der er rigelig med kunder på sjælland, derfor kan det ikke betale sig at køre helt til Jylland.
Hos EnergiSol er der glæde over, at kunderne på den måde har taget imod deres produkter, og man tilstræber at yde så god en service som overhovedet muligt.
- Faktisk har vi haft så godt et år, at hver 10. solcelleanlæg, der blev sat op på Sjælland sidste år, det kom fra EnergiSol, oplyser Jørgen Nimb. Han fortæller videre, at kunderne typisk er mellem 40 og 65 år.
Et par gange har de tre stiftere besøgt fabrikken i Kina, hvor solcellepanelerne bliver produceret.
- Vi vil sikre os, at det er kvalitetsvarer, vi får hjem. Og det er det, kan de tre stiftere bekræfte.
Peter Kruckow holder nøje øje med udviklingen af på markedet i Kina, men indtil videre er det ikke lykkedes for de øvrige produktionsvirksomheder af solceller, og dem er der omkring 700 af i Kina, at nå op på den kvalitet, som EnergiSol efterspørger, og som de kan få hos den leverandør, de har. En leverandør som i øvrigt er ISO 14002 godkendt.25 års garanti- Hvert enkelt panel er gennemtestet, inden det sendes afsted, ligsom vi også tester det, før vi sætter det op. Som en af de få firmaer har vi nemlig investret i et avanceret testudstyr, fortæller el-installatør René Christensen.
Han oplyser videre, at ud af de mange paneler, firmaet har sat op, har der kun været problemer med et enkelt, som så blev skiftet ud.
Der er 25 års garanti på panelerne, og det betyder, at efter de 25 år, så skal de stadig have en ydelse på 80 procent.
Solcellerne fra EnergiSol sidder fast på kundernes tage med et monteringssystem fra Würth, som har 10 års erfaring fra Tyskland. Alt er lavet i aluminium eller rustfrit stål for at hindre korrosion og det sikrer samtidig en maksimal holdbarhed.Penge at henteNår monteringssystemet er klar på taget, monteres solcellepanelerne som kobles sammen og tilsluttes en inverter, som laver strømmen fra solcellerne om til strøm, man kan bruge i husholdningen.
- Med et solcelleanlæg skåner man både miljøet og ens privatøkonomi. I runde tal sparer en gennemsnits husstand med et forbrug på 5.000 kWh årligt crka 11.000 kroner, siger Jesper Kruckow.
Samtidig slår han fast, at man bliver uafhængig af de stigende el-priser.
- Hos EnergiSol tilpasser vi anlægget, så det svarer til det behov, kunden har, og det vil derfor dækker energibehovet. Den elektricitet, der ikke bruges, den bliver ledt ud på el-nettet og kan efterfølgende tages retur, når der er behov for den.Tjent ind på 11-13 år- Firkantet kan man sige, at hvis forbruget ikke er større end den el solcelleanlæget producerer, så vil besparelsen være 100 procent, og så er det kun tilslutningsafgiften til Seas-NVE, der skal betales, forklarer Jesper Kruckow.
Tilbagetalingstiden på et solcelleanlæg er mellem 11 og 13 år.
Vil man vide mere om EnergiSol, så har firmet en hjemmeside på internettet med adressen: www.energisol.dk.
2 har anbefalet denne artikel
