Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Thorning: Pagt giver os central rolle i EU til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Thorning: Pagt giver os central rolle i EU

30. januar 2012 22:54 Opdateret 30. januar 2012 23:24
Danmark har ifølge Thorning god grund til at være tilfreds med den finanspagt, som 25 EU-lande har landet.
- Det har været en god dag.

Sådan siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde mandag, efter Danmark plus 24 andre EU-lande har tilkendegivet, at de agter at være en del af den europæiske finanspagt. Den skal sikre, at statskasserne stemmer i aftalelandene.

- Vi er lykkedes med at komme i hus med de udfordringer, vi har kæmpet med siden december, siger Helle Thorning-Schmidt.


Hun henviser til, at ikke-eurolande slipper for at betale bøder til den europæiske redningsfond, ESM, hvis de ikke implementerer en budgetlov, som det kræves ifølge finanspagten.

I stedet skal en eventuel bøde gå til EU's generelle budget. Men Danmark skulle gerne undgå overhovedet at komme dertil, understreger statsministeren.

Samtidig får lande uden for euroen - men inden for finanspagten - mulighed for at deltage i et årligt topmøde med eurolandene, hvilket har været det afgørende stridspunkt i mandagens forhandlinger.

Dertil kommer møder, som direkte drejer sig om finanspagten eller konkurrencevilkår mellem aftalelandene. Også her må Danmark sidde med.

- Danmarks tilslutning bringer Danmark ind i kernen i den europæiske diskussion, lyder Thornings status.

Hun mener, at vejen nu er banet for, at Danmark nu kan deltage i så stor en del som muligt af pagten.

- Der er jo dele, som kun er for eurolandene. Det står meget klart i teksten. Og det skal vi selvfølgelig ikke være med i, fordi vi har et euroforbehold, og det har vi sikkert noget tid endnu.

- Men der er andre elementer af den her finanspagt, som vi kan være med i, og det, vi har sikret i aften, er, at vi har fået de ting af vejen, som kunne gøre det svært for Danmark at være med, siger Helle Thorning-Schmidt.

Jurister skal nu nærlæse aftalen for at se, om der er behov for en folkeafstemning, mens statsministeren lægger op til en diskussion i Folketinget.

Storbritannien og Tjekkiet står som de eneste EU-lande uden for finanspagten. Briterne har kategorisk nægtet at blive en del af pagten, mens tjekkerne foreløbigt mangler parlamentarisk godkendelse.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler:



NETDEBATTEN [ 5 indlæg ]

1
107 dage siden
"Måske" skulle man alligevel tænke på en Folkeafstemning om Finanspagten ???
fra Erling Drews


Statsminister Helle Thorning Schmidt udtaler, "Det har været en god dag" og det kan hun da have ret i, vejret har i hvert fald været utroligt flot..Men tager man så; og lægger de politiske tanker og idéer lidt til side, ja så fremkommer der jo også nogle uhyggelige og skræmmende perspektiver fra økonomer, som udtaler, Citat: Allerværst er det dog, at de kriseramte lande med Finanspagten tvinges til at skære så dybt og hurtigt i budgetterne, at en gentagelse af 1930'ernes depression blive næsten uomgængelig...Det vil lede til omfattende ledighed, social uro samt ungdoms - hjerne - og kapitalflugt, hvilket vil fastholde kriselandene i årtiers armod og samtidig bære kimen til opløsning af både Euroen og EU samarbejdet..Citat slut....

Når man sammenligner Regeringens udtalelser og økonomens udtalelser, så kan alle vel se den helt utrolige forskel af nøjagtig samme tekst i pagten,...Det er efter min mening ret bekymrende, og burde "måske" være en tanke værd til, om man så ikke alligevel skulle sende hele Finanspagten til en Folkeafstemning og samtidig tage forbeholdene med i samme Folkeafstemning....

God aften,

Erling Drews...

2
106 dage siden
Folkeafstemning ?
fra Henrik Phaff Mørck

Det lyder besnærende med en folkeafstemning. I denne situation er det nok et spørgsmål om kløgt og viden. Så tænker jeg på: er de fleste de klogeste eller bare de fleste???

Hilsen Henrik

3
106 dage siden
RE: Folkeafstemning !
fra Erling Drews

Jeg er helt enig i, at det lyder besnærende med en Folkeafstemning, men er ikke enig i det du tænker Henrik: "Er de fleste de klogeste eller bare de fleste"...Det må vel være sådan i et demokratisk samfund, at uanset ens intelligents niveau, så skal alle have lov til at give sin mening til kende...Afgørelsen kan man selvfølgelig altid debattere, og det bliver afgørelser jo også ret ofte, sådan er vi mennesker jo indrettet på godt og ondt...Men ellers en god tanke og et interessant spørgsmål !!!

Det er jo sådan, at Demokratier ofte er langsomme til at træffe rigtige beslutninger, alt imens diktaturer er anderledes hurtige til at træffe de forkerte...:ø)

Men alt i alt, er det da bekymrende Henrik, når mennesker læser den selv samme Finanspagt, at der er en så stor forskel i både positiv/negativ retning, af selv samme tekst...

God Aften,

Erling...

4
105 dage siden
Folkeafstemninger.
fra Henrik Phaff Mørck

Helt enig Erling. Vi kan godt lukke den he,r for min skyld.

Hav en god aften, Henrik

5
105 dage siden
RExx: Folkeafstemninger
fra Erling Drews


Det gør vi så, Henrik, tak for en altid sober debat her på nettet !

Tak i lige måde,

Erling Drews...


Skriv ny kommentar