Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Sygedage i ferien skal give ny ferie til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Sygedage i ferien skal give ny ferie

01. februar 2012 04:14
Billede
Danskerne slipper snart for at spilde dyrebare feriedage på at ligge syge i sengen.
Foto: Lars Nymann/POLFOTO/arkiv


Regeringen vil give danskerne nye fridage, hvis de bliver syge under ferien. Arbejdsgiverne er skeptiske.
Danskerne slipper snart for at spilde dyrebare feriedage på at ligge med feber og snottede næser i sengen.

Regeringen har netop sendt et opsigtvækkende lovforslag i høring, der giver landets lønmodtagere ret til en erstatningsferie, hvis de er så uheldige at blive syge eller komme slemt til skade under ferien.


Hver dag på langs skal ganske enkelt kunne veksles til nye feriedage, hvis lønmodtagerne kan fremvise en lægeerklæring. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

- Det er et balanceret forslag, som yder beskyttelse til lønmodtagerne, men samtidig ikke lægger unødvendige belastninger på erhvervslivet, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som forventer bred opbakning til lovforslaget fra Folketinget.

Alt andet ville også være mærkeligt, mener fagforeningen FOA. Lovforslaget falder i forlængelse af et EU-direktiv fra 2004 og en EU-dom fra 2009, der pålægger Danmark at ændre sin nuværende praksis, hvor lønmodtagerne skal melde sig syge inden en ferie for at opnå ret til ekstra ferie.

- Titusinder af danske lønmodtagere er formentlig blevet snydt for deres erstatningsferie, fordi de har været ramt af sygdom. Men der er grund til at rose den nye regering for at reagere regelret og konsekvent i sagen, siger FOA's formand, Dennis Kristensen.

Han langer samtidig ud efter den tidligere regering for at have syltet sagen.

Arbejdsgiverne er skeptiske over for regeringens lovforslag. Dansk Erhverv frygter, at loven vil blive misbrugt at lønmodtagerne.

- Det bliver helt klart dyrere for virksomhederne. Derfor er det vigtigt, at de får nogle midler til at tjekke, om medarbejderne rent faktisk er syge, når de ringer hjem fra ferien i Sydspanien.

- Så det er positivt, at erstatningsferien kræver en lægeerklæring, siger Charlotte Vester, underdirektør i Dansk Erhverv.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





NETDEBATTEN [ 5 indlæg ]

1
106 dage siden
Danmark er belvet en Brugsforening !!!
fra Erling Drews

Danmark er blevet en Brugsforening af mistroiske og platte arbejdsgivere, uanset, hvad der fremkommer af positive forslag, nedgør arbejdsgiverne lønmodtagerne med mistroiske og platte udtalelser, og det fortsætter i en stadig stigende grad, at lønmodtagerne med moralen i orden, nu er begyndt, at fravælge disse mistroiske og platte virksomheder, da lønmodtageren ikke vil yde en indsats hos negative/mistroiske og platte arbejdsgivere....I dag udtaler så Dansk Erhverv, vedrørende den nye erstatningsferie ved eventuelt sygdom for lønmodtagerne...At virksomhederne må have nogle midler til at tjekke, om medarbejderne rent faktisk er syge, når de ringer hjem fra ferien i Sydspanien....

Undskyld mig, sådan en udtalelse, kommer fra Dansk Erhverv som har arbejdsgivere, som putter lønmodtagernes uafhentede feriepenge i sin egen lomme, selv om loven klart og tydeligt sige, at det er totalt forbudt, da alle uafhentede feriepenge skal overføres til en godkendt faglig feriefond...Tager man "bare" inden for byggefaget, som jeg kender til, så viser tallene, at i 2008, puttede arbejdsgiverne 159. millioner kroner i egen lomme, ved ikke som loven foreskriver, at uafhentede feriepenge skal indsende til en faglig godkendt feriefond..

I 2009, puttede arbejdsgiveren yderligere 70. millioner kroner ned i egen lomme....Og så udtaler man fra arbejdsgiver side, at man vil have nogle midler til at tjekke om ansatte rent faktisk er syge når de ringer hjem fra ferien i Sydspanien...Undskyld mig, men det viser, at en ret stor del af arbejdsgiverne, kan kun se splinten i lønmodtagernes øje, men ikke bjælken i sit eget, desværre !!!!!

Med Håbet Om En Positiv Dag,

Erling Drews...


2
106 dage siden
-
fra Peter Andersen

Ja, det er rigtigt at virksomhederne har puttet pengene i deres egen lomme, men 1. maj 2011 blev hullet næsten lukket, så dem der har under 150 medarbejder, skal kunne dokumentere at pengene er udbetalt til ferie, og det var den gamle regering (VKO) selvfølgelig 1½ år om at få lukket. Men jeg undrer mig altså lidt over at så mange ikke holder deres ferie.

3
106 dage siden
RE: Peter Andersen !
fra Erling Drews


Den lov du omtaler som er fremlagt omkring den 01. maj og vedtaget, gælder ikke for, hvor mange ansatte lønmodtagere virksomhederne har, men loven gælder kun for, at man kan kontrollere med stikprøver om virksomheden har indbetalt uafhentede feriepenge, samtidig siger lovforslaget, at man må kontrollere omkring 150 virksomheder, hvis altså Arbejdsmarkedets Feriefond beder om det...Det har intet med antallet af lønmodtagere at gøre....Så vi er egentlig ikke kommet et skridt videre, når det gælder om, at virksomhederne putter uafhentede feriepenge i egen lomme...

Dog er vi helt enige i, at det er forbavsende, at lønmodtagerne ikke afhenter deres optjente feriepenge, især når man ser tallene fra 2010, her blev 120.millioner feriepenge ikke afhentede...

Og angående den nye lov vedrørende ekstra feriedage, hvis man eventuelt bliver syg under sygdom, har jo været gældende i EU lige siden 2009, man den tidligere borgerlige regering har ikke haft interesse for lønmodtagernes rettigheder, da arbejdsgiverne også her var imod det vedtagne, selv om EU havde vedtaget direktivet....EU direktivet som siger, at lønmodtageren har krav på ekstra feriedage ved sygdom under ferie, er jo kun fremlagt af den nye regering på grund af Danmark nu har formandskabet i EU, og man kan jo ikke have et formandskab, hvis man ikke indsætter et flere år gammelt vedtaget direktiv fra EU, som har været gældende i alle andre EU lande, og så skal vi jo ikke glemme Finanspagten som jo også er arkitekten til den nye økonomiske lovgivning fremover...

Med venlig hilsen,

Erling Drews...

4
105 dage siden
-
fra Peter Andersen

Det er da klart at de borgerlige har udskudt den, da det ellers ville ramme deres kernevælger og så ville de ikke få nogen støtte til deres valgkampagner. I den tid har vi lønmodtager måtte punge ud, så de rige kunne få flere penge. Godt nok siger man Helle T S, har løbet fra nogle af sine valgløfter, men den har nok ikke været så slemt, som Pia K har lavet igennem tiden. Men det er jo klart hun vil jo gerne have sin vilje hele tiden. Men nu hører vi heldigvis ikke så meget til hende mere, og gud hvor har jeg været træt af hende.

5
105 dage siden
Direktiv kontra Kernevælgere !!!
fra Erling Drews

Selvfølgelig er det klart, at den tidligere borgerlige regering ikke har haft travlt med at fremlægge EU - Direktivet fra 2004 i Folketingssalen, som ved en EU dom i 2009, pålagde Danmark at ændre praksis...En ret stor del af arbejdsgiverne var jo kraftig imod dette EU - direktiv, derfor ryster man jo også lidt på hovedet når Venstre påstår de er et såkaldt "arbejderparti"...Det er jo politik på både godt og ondt !

Når der er love eller regler som kommer lønmodtagerne til gode, tager det utrolig lang tid for politikerne af få vedtaget det EU ved tager ved lov..."Bare" tag direktivet fra EF/EU vedrørende ligelønsdirektivet mellem kvinder og mænd, det to tre år før man fremlagde forslag om ligeløn i Folketingssagen, også på grund af arbejdsgivernes pres på at trække elastikken så længe som overhovedet muligt...Man kan undre, at fagbevægelser ikke råber noget mere op, når det egentlig er en ret stor del af fagbevægelsens medlemmer der rammes uretfærdigt...Love og Regler skulle jo gerne gælde for såvel Loke som Tor, vil jeg mene....

Men der er vel kun er parti tilbage på Christiansborg, der egentlig har "Serveretten" til, at kalde sig for et såkaldt "arbejderparti" og det er efter min mening Enhedslisten, selv om jeg ikke er enig med alt i deres fremlagte politik, men "man" skal jo se fremad i en positiv retning i disse såkaldte økonomiske krisetider, som faktisk slet ikke rigtigt er begyndt endnu, da den økonomiske tsunami slet ikke har ramt Danmark rigtigt endnu, men det er jo et helt anden emne...

Med venlig hilsen,

Erling Drews...



Skriv ny kommentar