Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Dræbt kvinde gik i seng med ejendomsmægler til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Dræbt kvinde gik i seng med ejendomsmægler

01. februar 2012 09:40
Meget tyder på, at jalousi lå bag juledrabet på Lisa tilbage i 2010. Det er kommet frem i sagen mod eksmanden.
Hele Danmark fulgte med i julen 2010, da politiet eftersøgte den 37-årige Lisa Sofie Engelhardt Andersen, som senere blev fundet nedgravet og myrdet i Herlev.

Onsdag sidder kvindens 49-årige eksmand på anklagebænken i Glostrup ret, og her kom der allerede fra morgenstunden nye oplysninger frem i sagen.


Ifølge anklager Christian Schrøder har efterforskningen nemlig vist, at Lisa havde et forhold til den ejendomsmægler, som solgte huset i Ballerup, da hun og eksmanden gik fra hinanden et års tid før drabet.

- Forholdet havde mere løs karakter og kan betegnes som et seksuelt forhold, lød det fra Christian Schrøder.

I sin forelæggelse af sagen røbede anklageren også, at der i sagens bevismateriale indgår flere sms'er mellem Lisa og ejendomsmægleren.

Det kunne tyde på, at eksmanden, som ifølge anklagemyndigheden begik drabet, har haft et motiv, som bundede i jalousi.

Den 49-årige har hele vejen gennem sagen nægtet sig skyldig, og hans forsvarer, Henrik Stagetorn, gentog på vegne af sin klient den påstand ved retsmødets begyndelse.

Lisa blev sidst set den 22. december 2010, da hun forlod sit job som klinikassistent hos en tandlæge. I mere end en uge ledte politiet og borgere i lokalområdet forgæves efter hendes lig.

Efter at have bedt om offentlighedens hjælp fik politiet et tip omkring nytår, og den 1. januar 2011 fandt politiets hunde så liget ved en rideskole på Krebsdammen i Herlev.

I mellemtiden havde politiet fattet mistanke til eksmanden, som også var blevet anholdt. Politiet forsøgte mellem jul og nytår 2010 at få manden varetægtsfængslet, men det ville retten ikke gå med til.

I første omgang indvilgede retten blot i en såkaldt opretholdelse af anholdelsen i tre døgn. Kort efter dukkede liget op, og det fik retten til at acceptere politiets krav om varetægtsfængsling af manden.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





NETDEBATTEN [ 0 indlæg ]

1
99 dage siden
Fjernet af redaktionen.



Skriv ny kommentar