Send artiklen Drenge i livsfare på den tynde is til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Drenge i livsfare på den tynde is
HOLBÆK
Tirsdag ved 15.30-tiden modtog politiet en henvendelse fra en bekymret borger i Holbæk. Han havde set to personer færdes langt ude på isen i Holbæk Fjord ud for Drosselvej.
Borgeren anså isen for at være usikker og tynd, hvilket politiet var enige i. Et par betjente kørte derfor til området, hvor de fandt to efterladte cykler. Langt ude på isen kunne de se to personer skøjte rundt.
Søværnets Operative Kommando blev underrettet, og herefter fik betjentene med patruljevognens horn og lygter påkaldt sig de skøjtende personers opmærksomhed.
Det viste sig at være to 15-årige drenge fra Holbæk. Da de kom i land, oplyste politiet dem om den mulige livsfare, som de havde befundet sig i, hvilket gjorde drengene noget slukørede.
Politiet advarer generelt i denne tid mod at færdes på isen, med mindre der skiltes med, at isen er sikker.
Andre har anbefalet disse artikler:






De plejer at bruge begrundelsen, at hvis en bil holder inde over kantstenen, så bliver fortorvet smallere, og gør det vanskeligt for...