Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Ferguson: Lindegaard ude i fire-seks uger til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Ferguson: Lindegaard ude i fire-seks uger

03. februar 2012 11:43
Manchester Uniteds manager, Alex Ferguson, meddeler, at Anders Lindegaard er ude i op til seks uger.
Manchester Uniteds danske målmand, Anders Lindegaard, kommer til at sidde udenfor i op til seks uger.

Det meddeler klubbens manager, Alex Ferguson, som for første gang taler om danskerens skade.

- Det ser ud til, at Lindegaard kommer til at være ude i mindst fire uger, måske fem eller seks uger, på grund af en ledbåndsskade i anklen, siger Alex Ferguson til Manchester Uniteds hjemmeside.


- Vi ved ikke, hvor hurtigt han kommer tilbage efter skader, så vi må vente og se, men jeg vil gætte på mindst fire uger, siger manageren.

Med skaden er Anders Lindegaard ude af betragtning til Danmarks venskabskamp den 29. februar mod Rusland i København.

Lige så alvorligt for danskeren er det, at hans konkurrent til pladsen som Uniteds førstemålmand, David de Gea, nu vender tilbage i målet.

I den seneste tid har Anders Lindegaard ellers fået en hel del spilletid, og han havde så småt slået den dyrt indkøbte spanier af holdet.

Skaden betyder, at Anders Lindegaard går glip af blandt andet Premier League-kampe mod Chelsea og Liverpool samt de to opgør mod hollandske Ajax i Europa League.

I Manchester Uniteds seneste Premier League-kamp, 2-0-sejren hjemme over Stoke, var David de Gea ramt af sygdom, så unge Ben Amos fik sin første ligakamp for United.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar