Send artiklen Hiv-smittede får mulighed for at adoptere til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Hiv-smittede får mulighed for at adoptere
En ny afgørelse fra Adoptionsnævnet fastslår, at hiv-sygdom alene ikke er nok til at få afslag på adoption.
Hiv-smittede får nu mulighed for at adoptere børn.
I en ny afgørelse fastslår Adoptionsnævnet, at behandlingsmulighederne for hiv er så gode, at det skal bero på en konkret vurdering, om en hiv-smittet kan adoptere børn.
Hidtil har hiv-smittede fået blankt nej til at adoptere.
I en ny afgørelse fastslår Adoptionsnævnet, at behandlingsmulighederne for hiv er så gode, at det skal bero på en konkret vurdering, om en hiv-smittet kan adoptere børn.
Hidtil har hiv-smittede fået blankt nej til at adoptere.
- Der er bedre behandlingsmuligheder i dag for hiv, end der har været tidligere, og det gør, at folk med hiv har en bedre prognose med hensyn til overlevelse og sygdomsforløb, end de har haft tidligere, siger souschef Lene Conrad i Ankestyrelsens familieretsafdeling.
- Og når man skal adoptere, er det afgørende, at man er i stand til at være der for et barn i opvæksten i de næste 15-20 år, siger hun.
Det er første gang, at Adoptionsnævnet åbner for, at hiv-smittede kan adoptere.
Den seneste sag er fra 2005, hvor en par fik afslag på adoption, fordi kvinden var hiv-smittet.
Dengang blev der givet afslag, fordi der i vejledningen om ansøgernes helbredstilstand står: "For hiv-positive personer og patienter med aids er prognosen så alvorlig, at det medfører afslag på ansøgning om godkendelse."
- Dengang vejledningen blev skrevet i 2002, vurderede man, at prognosen for hiv-smittede personer var så dårlig, at det udelukkede adoption, fordi der ikke var stor nok sikkerhed for, at forældrene kunne fungere for barnet i hele dets opvækst, siger Lene Conrad.
- Det genovervejer nævnet nu i kraft af, at der er kommet en konkret sag, siger hun.
Hos adoptionsbureauet AC Børnehjælp hilser direktør Margrethe Primdahl udviklingen velkommen.
- Vi har den samme holdning i forhold til børn med hiv. Hiv skal ikke diskvalificere et barn i forhold til en adoption, siger hun.
I den aktuelle sag har Adoptionsnævnet bedt om yderligere oplysninger fra en speciallæge, fordi kvinden først kom i behandling efter fem års hiv-smitte, og fordi sen behandling kan forværre sygdommen.







Det er med stor undren jeg mandag den 21 i venstrebladet læser at formanden for It vejlederforeningen Jogn klesner er fortaler for at...