Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Talentjagt i Nordvestsjælland til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Talentjagt i Nordvestsjælland

04. februar 2012 07:00
Odsherred
Unge musiktalenter fra egnens tre kommunale musikskoler skal dyste mod hinanden - her er det trommeslager Morten Larsen fra Odsherred Musikskole.
Foto: Mie Neel



NORDVESTSJÆLLAND

Der er 40.000 kroner i præmier, når Sparekassen Sjælland og dagbladet Nordvestnyt afvikler en konkurrence for unge musiktalenter i samarbejde med de kommunale musikskoler i Holbæk, Kalundborg og Odsherred.
Egnens største finansvirksomhed og mediehus, Sparekassen Sjælland og dagbladet Nordvestnyt, sætter nu fokus på de unge musiktalenter i en stort anlagt konkurrence »Talent på Spil« i samarbejde med egnens tre kommunale musikskoler i Holbæk, Kalundborg og Odsherred.


Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Avisen og pengeinstituttet har sponseret de store pengepræmier og afviklingen af finalen, der finder sted på spillestedet Elværket i Holbæk.

Der står 25.000 kroner på højkant til den musikskoleelev - musiker eller sanger inden for klassisk eller rytmisk musik - der vinder finalen den 24. maj.

Andenpræmien lyder på 10.000 kroner og tredjepræmien på 5.000 kroner.


- Konkurrencen er en måde at gøre noget aktivt for egnens unge, musikalske talenter; sætte noget på spil for dem, siger administrerende direktør for Medieselskabet Nordvestsjælland, Mogens Flyvholm, i dagbladet Nordvestnyt.

De tre kommunale musikskoler - Musisk Skole Kalundborg, Musikskolen Holbæk og Odsherred Musikskole - udpeger hver to musiktalenter til finalen på Elværket.

Musisk Skole Kalundborg vil allerede begynde talent-jagten mandag den 6. februar i forbindelse med skolens traditionelle udenads-konkurrence. Herefter følger Odsherred Musikskole i april og Musikskolen Holbæk 1. maj.


Når de seks finalister er udvalgt får de tilbudt personlig scene-coaching af skuespiller Casper Crump, kendt fra tv-serier som »Livvagterne« og »Lærkevej«.

Uffe Savery, musikchef i Sjællands Symfoniorkester og den ene halvdel af verdenskendte Safri Duo, er hoveddommer i finalen.
Billede
Uffe Savery er hoveddommer i »Talent på Spil«.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


3 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar