Send artiklen Holbæk mod "resten af verden" 21-7! til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Holbæk mod "resten af verden" 21-7!
Den imponerende overskrift dækker over, at Holbæk Skakklubs fire hold tilsammen fik 21 af 28 mulige points i denne uges holdkampe. Den forventede score på 19,52-8,48 blev overgået takket være nul afbud og fuld koncentration i de afgørende træk.
Holbæk 1 spiller i 2. division og vandt hjemme lokalopgøret mod Dianalund 1 med 5-3 tæt på den forventede score på 5,89-2,11. Holdet ligger på en solid 3. plads.
Holbæk 2 spiller i A-rækken og vandt ude en overbevisende sejr over Slagelse 2 på 1,5-6,5 tæt på den forventede score på 1,67-6,33. Holdet ligger på en meget sikker 1. plads.
Holbæk 3 spiller også i A-rækken og vandt ude en knusende sejr over Dragsholm 1 på 0,5-7,5 langt over den forventede score på 3,01-4,99. Holdet ligger på en lun 2. plads.
Holbæk 4 spiller i B-rækken og fik 2-2 ude mod Kalundborg 2 tæt på den forventede score på 1,69-2,31. Holdet ligger på 4. pladsen.
Hvis der blandt læserne er nogle, der kunne tænke sig at deltage på et af Holbæk Skakklubs hold, så er der ingen chancer i indeværende sæson, for der er som nævnt ingen afbud!
Men det er ikke spor for tidligt at stige på vognen allerede nu for at spille sig klar til næste holdskaksæson, der starter i oktober - så kan formanden bedre regne på, hvor mange flere hold klubben skal tilmelde turneringen.
Du kan læse mere om os på www.holbaekskakklub.dk.
Andre har anbefalet disse artikler:

