Send artiklen Syriens oprørere kræver våben fra Vesten til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Syriens oprørere kræver våben fra Vesten
Den syriske oprørshær sender appel til Vesten om våben. Imens mister civile livet i det uroplagede land.
Giv os maskingeværer, raketstyr og andre kraftige våben. Sådan lyder appellen fra Syriens Frie Hær til Vesten.
I et videobudskab fra Damaskus siger hæren, at den ikke ønsker en militær indgriben fra Vesten. Men at oprørerne er så svagt bevæbnet, at de behøver våben udefra.
- Vi ønsker militær støtte. Vi ønsker forsyninger, sagde en talsmand for oprørshæren natten til torsdag på et pressemøde, der blev sendt på en Skype-forbindelse fra Damaskus til Washington.
I et videobudskab fra Damaskus siger hæren, at den ikke ønsker en militær indgriben fra Vesten. Men at oprørerne er så svagt bevæbnet, at de behøver våben udefra.
- Vi ønsker militær støtte. Vi ønsker forsyninger, sagde en talsmand for oprørshæren natten til torsdag på et pressemøde, der blev sendt på en Skype-forbindelse fra Damaskus til Washington.
Talsmanden, der kun vil identificere sig som Mohammed, forklarede på Skype-forbindelsen, at oprørshæren har brug for blandt andet raketstyr og andre kraftige våben.
- Vi har antallet på vores side, vi har bare ikke våbnene, sagde han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Det er meget usikkert, hvor mange der har tilsluttet sig oprørshæren. Oprørerne siger selv op mod 40.000, men det kan være færre end 10.000. Syriens militære styrker tæller 295.000 mand i aktiv tjeneste.
Opfordringen kommer, efter Rusland og Kina i weekenden nedlagde veto i FN mod en resolution, der støtter en plan fra Den Arabiske Liga.
Planen indikerer, at præsident Bashar al-Assad skal træde tilbage, og at der etableres en national samlingsregering.
Den umiddelbare konsekvens af Ruslands og Kinas veto er en intensivering af kampene.
Den syriske hær har iværksat et omfattende angreb på byen Homs med kampvogne og artilleri, som ifølge den syriske opposition har kostet omkring 600 mennesker livet inden for den seneste uge.
Oppositionen siger, at mindst 100 mennesker torsdag har mistet livet i urolighederne i Homs.
FN siger, at over 5000 mennesker er dræbt i Syrien siden marts 2011. Frankrigs regering har sat antallet af ofre til 6000.
Andre har anbefalet disse artikler:




Normalt er det jo sådan i et retssamfund at når en morder har udstået sig straf er dette menneske frit og kan der ved bevæge sig frit...