Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Stukket i låret med kniv på bibliotek til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Stukket i låret med kniv på bibliotek

09. februar 2012 22:08
Et knivstikkeri på biblioteket i Herlev har sendt en 25-årig mand på hospitalet med knivstik i lår og bagdel.
Noget så fredeligt som et kommunebibliotek blev torsdag eftermiddag forvandlet til et gerningssted med politiafspærringer og blå blink, efter to grupper unge mænd var røget i totterne på hinanden.

Håndgemænget eskalerede, og Herlev Bibliotek, der ligger i centrum af den normalt stille forstad til København, blev ramme om et regulært knivstikkeri.


Nu ligger en 25-årig mand på hospitalet med to knivstik i kroppen.

- Knivstikkeriet fandt sted inde på selve biblioteket, og den unge mand har fået et knivstik i låret og et i bagdelen, fortæller Leif Bonde, vagtchef fra Københavns Vestegns Politi.

- Han er dog ikke livsfare, tilføjer vagtchefen.

De to grupperinger, som kom i klammeri med hinanden, var hver på seks til otte mennesker. De er i forvejen kendt af politiet, som dog endnu ikke ved noget om årsagen til knivoverfaldet.

- Vi kender ikke helt omstændighederne, men det er formentligt noget banderelateret, siger Leif Bonde.

Der er endnu ikke anholdt nogen, men politiet har øje på flere navngivne personer, som de har en mistanke om, kan have noget med sagen at gøre.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar