Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Regionerne erkender haltende hjerteløfter til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Regionerne erkender haltende hjerteløfter

10. februar 2012 05:45 Opdateret 10. februar 2012 09:31
Billede
Regionerne erkender haltende hjerteløfter
Foto: POLFOTO/Martin Lehmann


Det kunne være bedre, men vi gør, hvad vi kan med de penge, vi har, siger regionsformand om brudt hjerteløfte.
- Der er klart områder, hvor vi ikke lever op til målene i hjertepakkerne. Men det er et kapacitetsspørgsmål, siger formanden for Danske Regioner Bent Hansen (S).

Han erkender med andre ord, at hjertepatienter venter længere, end de bør i forhold til hjertepakkerne.

- Jeg ville gerne have gjort det bedre, men vi har ikke penge til at øge aktiviteterne på hjerteområdet med den nuværende økonomi, siger Bent Hansen.


En analyse fra Hjerteforeningen af en af de fire hjertepakker viser, at mange hjertepatienter venter væsentligt længere på udredning og behandling af hjertekrampe med ballonudvidelser end de højst 25 dage, der er målet i hjertepakkerne.

Omkring hver tredje patient med stabile hjertekramper i Region Sjælland og Region Syddanmark har ventet længere på behandling end lovet i de hjertepakker, som regionerne tiltrådte i 2010. Det viser tallene fra fjerde kvartal 2011.

For eksempel har 59 patienter af i alt 167 hjertepatienter i Region Syddanmark ventet mere end 25 dage fra henvisning til behandling af hjertekramper i forbindelse med forkalkning af kranspulsåren. En del oven i købet mere end 40 dage.

Dertil kommer ventetiden, fra den praktiserende læge henviser til et sygehus til patienten rent faktisk bliver undersøgt.

Hjerteforeningen mener, det vil spare både liv og i sidste ende også penge, hvis regionerne udvider åbningstiderne på sygehusene for at presse ventelisterne ned.

- I en tid med stram økonomi må vi prioritere. Vi gør, hvad vi kan ved at omorganisere. Men vi har ikke ekstra penge til yderligere aktiviteter, siger Bent Hansen.

Mens Hjerteforeningen peger på, at det kan koste liv at lade hjertepatienter vente blot få uger, så mener Bent Hansen, at lægerne i vid udstrækning tager højde for det ved prioriteringen af patienterne.

- Lægerne vurderer jo hver enkelt, og i de fleste tilfælde tager patienterne ingen skade af at vente lidt længere, siger han.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar