Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Græsk regering godkender stram spareplan til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Græsk regering godkender stram spareplan

10. februar 2012 22:56 Opdateret 10. februar 2012 23:47
Kravene til den store hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond er nu godkendt af græsk regering.
Den græske regering har godkendt de hårde krav for at kunne modtage den internationale hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond. Det oplyser en regeringskilde ifølge Reuters.

- Den er blevet vedtaget, siger en minister, som var med til mødet i regeringen.

Nyhedsbureauet AFP skriver med premierministerens kontor som kilde, at aftalen blev enstemmigt vedtaget. Loven skal efter planen til afstemning i parlamentet på søndag, hvilket vil bringe Grækenland et skridt nærmere hjælpepakken på 966 milliarder kroner.


Beslutningen kommer efter en dag, hvor der gang på gang er blevet sået usikkerhed om aftalen.

Den græske premierminister, Lucas Papademos, skruede tidligere på aften for alvor op for retorikken over for de græske politikere og med dommedagsretorik truede med alvorlige konsekvenser, hvis en gældsaftale ikke kom i hus.

- Det står helt klart: Dem, der modsætter sig planen, og ikke stemmer for, kan ikke blive i regeringen, lød advarslen.

Hans udmeldinger kom efter, at det mindste parti i Grækenlands koalitionsregering, Folkelig Ortodoks Samling (Laos), åbent gik i clinch med Tyskland, de øvrige eurolande og de tre institutioner bag seneste redningspakken.

- Vi har ikke tænkt os at stemme. Vi er blevet ydmyget. Jeg vil ikke tolerere det. Jeg vil ikke tillade det, uanset hvor sulten, jeg måtte være, sagde George Karatzaferis, partiets leder.

Bolden er på grækernes banehalvdel, efter eurozonens finansministre torsdag vendte tommelfingeren nedad over for grækernes budgetbesparelser med besked om hurtigt at finde yderligere besparelser på 2,4 milliarder kroner.

Eurogruppen forlanger uden omsvøb, at man kræver stærke politiske garantier fra partilederne om, at reformpakken også bliver gennemført i praksis og efter et valg.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar