Den almindelige græker skal kigge ekstraordinært langt ud i fremtiden for at få øje på, hvornår EU's hjælpepakke kaster noget gavnligt af sig.

Derfor er kritikken af pakken stadig udbredt i befolkningen, og det udnytter oppositionen, mener ekspert.

- Den politik, der stilles den almindelige borger i udsigt, er yderligere nedskæringer, sænkning af levestandarden og risiko for arbejdsløshed, siger Mogens Pelt, lektor på Saxo-instituttet på Københavns Universitet og ekspert i græske samfundsforhold.

Ifølge Mogens Pelt er grækerne præget af de seneste to års recession i landet, og hjælpepakkens stramme økonomiske krav er derfor langt fra det, grækerne har håbet på.

- Det hører også med til historien, at de mennesker ikke er økonomer. Nogen mener, at bankerot kunne være et interessant alternativ, men det skyldes jo primært en negativ reaktion på, at tingene er utålelige i øjeblikket, siger han.

Hvis Grækenland går bankerot vil landet med stor sandsynlighed blive ramt af en enorm økonomisk krise, der blandt andet betyder, at store dele af det finansielle system og den offentlige sektor vil bryde sammen.

Men Mogens Pelt mener ikke, at det kommer til at ske. For den græske regering godkendte fredag kravene til den store hjælpepakke fra EU og Den Internationale Valutafond på 966 milliarder kroner.

Dog holder det mindste parti i Grækenlands koalitionsregering, Folkelig Ortodoks Samling (Laos), fast i kritikken af redningspakken, som partiet nægter at stemme for.

Men ifølge Mogens Pelt er det lille partis udmelding mest af alt symbolpolitisk, fordi det lille partis stemmer ikke får nogen afgørende betydning for afstemningen.

- Særligt Laos er symbolpolitisk. De håber på at kunne klare skærerne ved det kommende valg og trække nye vælgere til med deres kritik, siger han.