Send artiklen Adebayor med fod på fem mål for Tottenham til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Adebayor med fod på fem mål for Tottenham
Emmanuel Adebayor lagde op til fire mål og scorede et enkelt, da Tottenham vandt 5-0 over Newcastle.
Newcastle kom fuldstændig katastrofalt i gang med lørdagens udekamp i Premier League mod Tottenham, som vandt 5-0 efter en imponerende indsats af Emmanuel Adebayor, som var her, der og alle vegne.
Den 27-årige togoleser stod for fire målgivende afleveringer i første halvleg, og han scorede selv en enkelt gang i anden halvleg.
Den 27-årige togoleser stod for fire målgivende afleveringer i første halvleg, og han scorede selv en enkelt gang i anden halvleg.
Bare fem minutter skulle der til, så var Newcastle knækket mentalt, da hjemmeholdet havde bragt sig foran med to mål.
Det hele startede med Adebayor, der efter tre minutter satte gang i en hurtig et-to i feltet, hvorefter han serverede bolden til en komplet fri Benoît Assou-Ekotto, som knaldede bolden op i nettaget.
To minutter efter brød togoleseren på ny igennem i højre side og sendte et indlæg ind til en dårligt dækket Louis Saha, som gjorde det til 2-0.
Tottenham pressede på. Newcastle virkede i stigende grad blottet for selvtillid og kom stort set ikke frem til chancer.
I stedet var det igen den tidligere Arsenal-angriber, som efter 20 minutter fik prikket bolden til Saha, og så stod det 3-0.
Togoleseren havde selv et par skud mod mål, men ligesom i de seneste mange kampe var han ikke specielt skarp i sine afslutninger.
Efter 34 minutter blev et af Adebayors skud blokeret af Newcastle-målmand Tim Krul, men angriberen fik prikket returbolden videre til Niko Kranjcar, som nemt kunne øge føringen til 4-0, hvilket var stillingen ved pausen.
I anden halvleg fik Adebayor omsider sit navn på måltavlen, da han dirigerede bolden i mål med tåen til 5-0 efter 65 minutter.
Peter Løvenkrands fik syv minutter på banen for Newcastle, og danskeren nåede lige at røre bolden til slut.
Andre har anbefalet disse artikler:




Tølløse-Hvalsø på en normal hverdag: 46 minutter.
Hvalsø-Tølløse, ligeledes på en hverdag: 101 minutter.
Godt det kun er 3 måneder, 3...