Send artiklen 100.000 i protest mod portugisisk spareplan til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
100.000 i protest mod portugisisk spareplan
Over 100.000 portugisere er på gaden i protest over sparetiltag. Arrangører vil optrappe demonstrationerne.
Portugiserne har fået nok af økonomisk smalhals og gentagne nedskæringer. Derfor gik de lørdag på gaden i protest, og mere end 100.000 deltog i en fredelig demonstration i landets hovedstad, Lissabon.
Det er den største demonstration siden landet sidste år blev tvunget til at modtage krisehjælp fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF).
Det er den største demonstration siden landet sidste år blev tvunget til at modtage krisehjælp fra EU og Den Internationale Valutafond (IMF).
Portugals internationale långivere skal om få dage påbegynde deres kvartalsvise evaluering af, hvor langt landet er med at iværksætte de tiltag, som er stillet som betingelse for den økonomiske håndsrækning.
Der er fortsat frygt for, at Portugal vil få brug for endnu mere økonomisk hjælp.
- Vi benytter denne lejlighed til at give vores egen bedømmelse af tiltagene på vegne af dem, som lider. Det er ikke IMF, som bestemmer her, sagde Armenio Carlos, leder af fagforeningernes paraplyorganisation, i en tale til demonstranterne.
- Vi må øge kampen, sagde han.
Ifølge lederen skal Grækenland forsøge at genforhandle sine lånebetingelser frem for at indføre endnu flere stramninger. Arrangørerne lover, at de vil optrappe demonstrationerne.
Tyskland har fredag meldt ud, at de muligvis er parate til at justere betingelserne for Portugals store finansielle redningsprogram.
Skattestigninger og voksende offentlige udgifter har ført til den værste økonomiske tilbagegang i landet, siden diktaturet blev afskaffet i 1974. Arbejdsløsheden er lige nu på 13 procent.
Demonstrationerne kommer samtidig med, at EU og IMF kæmper for at få Grækenland til at vedtage en stram spareplan, som skal give landet adgang til en enorm hjælpepakke.
Andre har anbefalet disse artikler:




Tølløse-Hvalsø på en normal hverdag: 46 minutter.
Hvalsø-Tølløse, ligeledes på en hverdag: 101 minutter.
Godt det kun er 3 måneder, 3...