Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Dronningen af pop er død til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Dronningen af pop er død

12. februar 2012 02:17 Opdateret 12. februar 2012 05:35
Billede
Whitney Houston -- blev bare 48 år.
Foto: Mogens Flindt/POLFOTO


Den amerikanske popstjerne Whitney Houston blev fundet livløs på et hotelværelse i Beverly Hills.
Den amerikanske sangerinde og skuespiller Whitney Houston er død i en alder af 48 år. Det bekræfter politiet i Beverly Hills, men dødsårsagen er endnu uvis.

Ifølge politiet blev hun fundet på sit værelse på fjerde sal på Beverly Hilton Hotel i Los Angeles. Ambulancefolk blev hurtigt kaldt til stedet, men det lykkedes ikke at genoplive popstjernen.


- Der er ikke nogen tegn på, at der er foregået en forbrydelse. Vores efterforskere skal nu undersøge, om hun er død af naturlige årsager, eller hvad der er sket, siger Mark Rosen, en talsmand for politiet.

Whitney Houston anses som en af de største kvindelige sangere gennem tiderne, og hun er blevet hædret adskillige gange ved store prisuddelinger som Emmy, Grammy og Billboard Music Awards. Hun har solgt over 170 millioner albums verden over.

De chokerende nyheder har fået flere fans og venner til at udtrykke deres sorg på Twitter og igennem flere medier. Blandt andre manden bag tv-succesen X-factor, Simon Cowell, som var ven til Whitney Houston.

- Det er et af de tidspunkter, hvor man vil huske, hvor man var, da man hørte nyheden. Jeg er fuldstændig knust. Hun var uden tvivl en af de største superstjerner gennem tiderne, siger han til CNN.

Den amerikanske sangerindes popularitet steg til vejrs gennem 1980'erne og 1990'erne. Her slog hun ikke bare igennem bag mikrofonen, men også på filmlærredet, og Houston havde blandt andet stor succes med filmen "The Bodyguard" fra 1992.

I 1994 vandt hun en Grammy for Årets Album for soundtracket til filmen, hvor hun især hittede med nummeret "I Will Always Love You".

Nyheden om Whitney Houstons dødsfald kommer blot dagen før årets Grammy-show, som er en af de største musikaftener i USA. Her skulle popstjernen selv have deltaget.

Igennem de senere år har Whitney Houston især trukket overskrifter i medierne for hendes stofmisbrug og et turbulent forhold til sangeren Bobby Brown, som endte med en skilsmisse i 2007.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


2 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 8 indlæg ]

1
101 dage siden
R.I.P
fra Susan Rasmussen

Hvil i fred - Whitney Houston - Vil altid huske hende fra 80'erne og 90'erne, hvor hun havde hendes storhedstid med masser af fantastiske numre.

2
101 dage siden
Genitiv
fra Simon P. Beyer

Jeg vil også huske hende fra 80'erne og 90'erne, hvor hun havde SIN storhedstid.

("Hendes" henviser til en anden person. F.eks. "Hun tog hendes tøj og gik hendes vej.")

3
101 dage siden
.
fra Jan Lynge

.

4
101 dage siden
-
fra tim petersen


Kan man gå en "andens vej"?

Men JO; hun havde S I N storhedstid...

"Hun tog hendes tøj og gik SIN vej"...


5
101 dage siden
.."knust"
fra tim petersen

IØVRIGT sigende, at selvom alle er "knuste, og har blødende hjerter"...JA så fortsætter man med at feste nogle etager længere nede i hotellet hvor hun døde for mindre end et døgn siden ...!!

"FLOT", USA!!!!

Ære være hendes minde....! Og tak.

6
100 dage siden
Tillykke Simon og Tim...
fra Susan Rasmussen

Fordi i rettede mig. Så har i fået pudset jeres glorie. Nu er jeg heller ikke mere dum end i gør mig til...
Jeg tænkte ikke lige i sekunderne, hvor jeg skrev min kommentar, at jeg ikke var sproglig korrekt.
Har jeg nogle kommafejl også?

7
100 dage siden
..øhh
fra tim petersen

...JEG rettede Simon...!

..og NEJ - ingen kommafejl, iøvrigt...!

8
99 dage siden
Bevidst fejl
fra Simon P. Beyer

"Hun tog hendes tøj og gik hendes vej" er det samme som "Han tog hans hat og gik hans vej". Og nej, sådan en sætning kan man ikke lave på dansk.
Men som dansklærer plejer jeg at bruge den som eksempel for at få mine kursister til at se fejlen. I ved, overdrivelse fremmer forståelsen.

Jeg har bare bemærket, at rigtig mange danskere i dag siger "hans" og "hendes" på steder, hvor det i virkeligheden viser tilbage til grundleddet. Og når der er tale om ejestedord, som viser tilbage til grundleddet, så skal der stå "sin" eller "sit". Ellers henvises der til en anden person.

F.eks. "Han tog sin (egen) hat og gik sin (egen) vej".
I modsætning til: "Han tog hans (en andens) hat og gik sin (egen) vej".


Skriv ny kommentar