Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Hertha smider træneren ud efter fem kampe til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Hertha smider træneren ud efter fem kampe

12. februar 2012 12:19
Billede
Michael Skibbe -- kort visit i Berlin.
Foto: Paul Zinken/AP/POLFOTO


Michael Skibbe tabte samtlige sine fem kampe som træner for Hertha, hvor han blev ansat ved årsskiftet.
Bundesligaklubben Hertha Berlin har søndag fyret træner Michael Skibbe efter en stribe skuffende resultater.

Dermed blev opholdet i hovedstadsklubben kun en ganske kort fornøjelse for den tidligere Dortmund-, Leverkusen- og Frankfurttræner, der startede i jobbet så sent som 1. januar.


Men resultaterne har langt fra været som håbet. I alt fire ligakampe og en pokalkamp nåede Skibbe at stå i spidsen for Hertha, og samtlige kampe blev tabt.

Skibbe overtog trænerposten fra Markus Babbel efter efterårssæsonen, fordi Babbel og klubledelsen var kommet på kant, efter at Babbel ikke ønskede at forlænge den kontrakt, der ville have udløbet til sommer.

Skibbe ankom til Berlin efter et halvt år i den tyrkiske klub Eskisehirspor, som han lavede fine resultater med.

Men succesbølgen kunne altså slet ikke overføres til Hertha Berlin, hvor traditionen for at vinde titler ikke er store, men hvor tålmodigheden alligevel er blandt de mindste i tysk fodbold.

Lørdag tabte Hertha 0-5 i Stuttgart efter at have lukket fire mål ind på et kvarter i slutningen af første halvleg. Dermed er klubben placeret lige over nedrykningsstregen på en 15.-plads.

Foreløbig regner klubben med at finde en afløser internt i klubben, meddeler avisen Bild.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar