Industriens overenskomst er "en gratis omgang" for arbejdsgiverne, der ikke har givet lønmodtagerne mange indrømmelser.

Sådan lyder reaktionen fra Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Arbejdsgiversiden er jo gået klart efter et meget tyndt og smalt forlig, der ikke koster særligt mange penge for virksomhederne. Det gør de for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, og den dagsorden præger i den grad forliget, siger han.

Nogle af de indrømmelser, lønmodtagerne har fået, er, at der vil blive givet 1,35 kroner mere i timen på mindstelønnen til en kvart million industriansatte i 2012 og 2013.

Men det vil stort set ikke være til at mærke på virksomhedernes økonomi, mener Flemming Ibsen.

- Der er næsten ingen, der arbejder på mindstelønnen, så det er ikke noget, der belaster virksomhederne overhovedet, siger han.

- Hvad der gives ved de lokale forhandlinger, ved vi ikke endnu. Men hvis det, der gives ved mindstelønnen, er retningsgivende, er der i hvert fald indbygget et reallønsfald her, fortsætter han.

Andre resultater af overenskomstforhandlingerne er, at lønmodtagerne har fået udvidede rettigheder på en række områder.

Blandt andet får ældre medarbejdere nu mulighed for at gå ned i tid, men den nedsatte arbejdstid skal betales af lønmodtagerens eget pensionsbidrag.

På samme måde bliver der mulighed for efteruddannelse. Den bliver betalt med bidrag fra virksomhederne, voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse - og af kompetenceudviklingsfonde, som medlemmerne selv har indbetalt til.

Hele øvelsen er gået ud på at lave en meget smal overenskomst, der kan forbedre virksomhedernes konkurrenceevne. Og det kan i sidste ende gavne lønmodtagernes beskæftigelse, vurderer Flemming Ibsen.

- Og det er også den dagsorden, lønmodtagerne har accepteret. De vil hellere bevare jobbene end at få lønstigninger, fortsætter han.