Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen PET vil have mere kontrol med PET til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

PET vil have mere kontrol med PET

12. februar 2012 23:54 Opdateret 13. februar 2012 04:14
Billede
PET vil have mere kontrol med PET
Foto: POLFOTO/Jacob Ehrbahn


Chefen for Politiets Efterretningstjeneste, Jakob Scharf, ønsker mest muligt åbenhed om PET.
Når Folketinget om få uger begynder at forhandle om et nyt regelsæt for Politiets Efterretningstjeneste, PET, er der behov for at se nærmere på kontrollen med den danske efterretningstjeneste.

Det mener chefen for PET, Jakob Scharf, som over for Morgenavisen Jyllands-Posten fastslår, at åbenheden om tjenesten skal være så stor som overhovedet mulig.


- I forbindelse med lovarbejdet er det naturligt, at man ser på enkelte dele af den kontrol, der udføres med PET. Det er helt klart, at der er et behov for grundig kontrol.

- Vi har indgribende beføjelser i forhold til den enkelte borger, og det kræver tillid fra befolkningen. Den tillid er afhængig af en ordentlig kontrol, siger Jakob Scharf til avisen.

Siden 2001 er PET's beføjelser, budgetter og mandskab steget betydeligt.

Den 24. februar i år ventes det såkaldte Wendler Pedersen-udvalg at fremlægge en omfattende betænkning om reglerne for PET.

Udvalget har brugt 14 år på at overveje blandt andet en egentlig lov for PET og vil ifølge Jyllands-Postens oplysninger foreslå et nyt, uafhængigt kontrolorgan for PET.

Flere politikere fra både rød og blå blok kræver også mere offentlighed om kontrollen med PET.

- Efterretningstjenesterne skal være de centrale bolværk for at sikre os alle sammen, men der skal også være tillid fra befolkningen.

- Jeg vil være optaget af at sikre åbenhed og gennemsigtighed, når det handler om PET, når vi skal diskutere fremtidig lovgivning, siger justitsminister Morten Bødskov (S) til Jyllands-Posten.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, henviser desuden til, at andre lande har væsentlig mere åbenhed end Danmark.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar