Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Lykkelig Zambia-træner: Det er kæmpestort til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Lykkelig Zambia-træner: Det er kæmpestort

13. februar 2012 01:32 Opdateret 13. februar 2012 02:15
Billede
Lykkelig Zambia-træner: Det er kæmpestort
Foto: POLFOTO/AP


Undertippede Zambia vandt det afrikanske mesterskab i fodbold over Elfenbenskysten efter straffesparksdrama.
Sejren over storfavoritterne fra Elfenbenskysten i finalen om det afrikanske fodboldmesterskab virker helt uvirkeligt for Zambia.

- Det her er kæmpestort for os, og inden turneringen gik i gang, troede vi, det var helt umuligt for os at vinde.

- Jeg ved, at vi ikke er de bedste, men vi har en styrke og vilje, som kendetegner vores hold, siger Zambias træner, Herve Renard, efter kampen.


Med den tidligere Brøndby-angriber Chris Katongo som anfører vandt undertippede Zambia søndag aften 8-7 over Elfenbenskysten. Tilskuerne til finalen i Gabons hovedstad fik spænding til det sidste.

Stillingen var 0-0 efter 90 minutters ordinær og 30 minutters forlænget spilletid, og der skulle hele 18 spark til fra 11-meter-pletten, før Zambia kunne løfte trofæet.

Både Gervinho (Arsenal) og Kolo Touré (Manchester City) missede netmaskerne for Elfenbenskysten i straffesparksdramaet.

20 minutter før den ordinære spilletids slutfløjt kunne Elfenbenskystens største stjerne Didier Drogba fra Chelsea have afgjort finalen. Men han brændte i stedet på et straffespark, der fløj over målet.

Nederlaget til Zambia kommer bag på træneren fra Elfenbenskysten, Francois Zahoui.

- Vi havde ikke regnet med en så udfordrende finale. Det her er en kæmpe skuffelse for os.

- Heldet var ikke med os i aften. Vi brændte et straffespark i ordinær spilletid og tabte måske lidt troen på os selv herefter. Men jeg synes, vi spillede en god kamp, og jeg vil gerne lykønske Zambia, siger han.

Med Chelsea-spillerne Drogba og Salomon Kalou samt Manchester City-brødrene Yaya og Kolo Touré på holdet var Elfenbenskysten ellers kæmpe favoritter til at vinde finalen, som de var kommet til uden at indkassere mål.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar