Send artiklen De frivillige lægger selv niveauet til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
De frivillige lægger selv niveauet
Blandt andet på Ældrecentret Rosengården har man fundet opskriften på »glade frivillige«.
Mørkøv: Den gamle talemåde om at yde, før man kan nyde, skal have en mere positiv klang. For yde er at nyde, lød det fra forenings-frivillige i Mørkøv.På Ældrecentret Rosenvænget i Mørkøv har de fundet opskriften på glade frivillige. Brugerrådets formand Frank Andresen slog fast, at det skal være sjovt at være frivillig og aldrig noget, man føler sig påtvunget eller forpligtet til.
- De fleste begynder med at hjælpe lidt til og opdager så, at det er både meningsfyldt og givende for dem selv, forklarede han på Lokalforums debatmøde.
Der er 27 frivillige, og det fungerer. Han tror, det hænger sammen med udgangspunktet, at alle yder med det, de har lyst til. De vælger selv, hvad de kan og vil bidrage med og i hvor stort omfang.
Selvkørende grupperOg det er i orden at melde fra. Så forsøger brugerrådet at finde afløsere.
- Vi har selvkørende grupper og stoler på, det lykkes. Vi påskønner også de frivillige blandt andet med en fest, tilføjede han.
Selv om mange er engagerede i deres lokalsamfund, er der plads til flere aktive. Og de fleste siger ja, hvis de bliver spurgt.
Det er erfaringen blandt andet i Skamstrup Forsamlingshus, Mørkøv Idrætsforening og Mørkøvhallen.
Men det kræver nogle gange benarbejde fra dør til dør.
- Der er nogle, som spørger, hvad de får for det. Men vi er startet i frivillig ånd, og sådan prøver vi at køre videre med aktive forældre ved dommerbord, i udvalg, som hjælpetrænere, holdledere og medhjælpere i fredagsklubben for unge. Men frivilligheden er i fare, fordi de unge er svære at få med, beklagede Dorthe Jørgensen, Mørkøv KFUM Idræt.
Andre har anbefalet disse artikler:
