Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Obamas budget får hård medfart til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Obamas budget får hård medfart

13. februar 2012 19:33
Billede
Obamas budget får hård medfart
Foto: POLFOTO/AP


Republikanerne i Washington er ikke begejstret for Obamas budgetforslag. Det vil ødelægge væksten, lyder det.
De republikanske ledere i USA's forbundshovedstad, Washington, buldrer imod præsident Barack Obamas budgetforslag.

Det er et forslag, som holder USA på gældskursen, lyder det fra republikanerne, der kalder budgetforslaget for et "beskat og brug"-budget.

- Alt, hvad vi får, er flere udgifter, flere lån og mere gæld, som vil føre til en langsommere økonomisk vækst, siger republikaneren Paul Ryan, der er formand for budgetudvalget i Repræsentanternes Hus.


Budgetforslaget, som Det Hvide Hus fremlagde tidligere mandag, lægger op til, at de mere velhavende skal af med mere i skat, ligesom de store koncerner får mindre lempelige skatteforhold.

Samtidig skal et øget offentligt forbrug sætte fart i beskæftigelsen.

Paul Ryan siger, at budgetforslaget mere er et oplæg til præsidentvalget i november. "En politisk plan for præsidentens kampagne for at blive genvalgt", som han siger.

Den republikanske senator Jeff Sessions fra Senatets budgetudvalg har også svært ved at finde lyspunkter i Obamas budget.

- Dette er et beskat og brug-budget, siger han.

- Budgettet får det amerikanske folk til at tro, at der bliver taget hånd om dets bekymringer. Det sker ikke, siger Sessions.

På forhånd forventer iagttagere da heller ikke, at den demokratiske præsident kan få sit finanslovforslag igennem Kongressen.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar