Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Ekspert: Usandsynligt at møller tages ned til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Ekspert: Usandsynligt at møller tages ned

16. februar 2012 14:33
Holbæk

Foto: Peter Andersen


En ekspert i miljøret har svært ved at forestille sig, at sagen om Hagesholm Vindmøllepark i sidste ende betyder, at vindmøllerne skal tages ned.
Lammefjorden: Selvom naboerne til Hagesholm Vindmøllepark på Lammefjorden onsdag kunne juble, da landsretten sendte spørgsmålet om, hvorvidt der skal laves en ny miljøvurdering tilbage til fornyet behandling i Natur- og Miljøklagenævnet, så er naboernes drøm, om at de 10 vindmøller tages ned stadig meget langt væk.


I første omgang skal Natur- og Miljøklagenævnet, hvis de ikke anker onsdagens dom til højesteret beslutte, om der skal laves en ny miljøvurdering med fokus på støjgener, fordi vindmøllernes effekt og dermed også støjen blev øget kraftigt i forhold til den første miljøvurdering.

Beslutter de sig for det, skal sagen tilbage til Holbæk Kommune, der så skal lave en ny miljøvurdering med en offentlig høring.


Vurderer nævnet igen, at det ikke var nødvendigt med en ny miljøvurdering, kan naboerne så igen tage den beslutning til landsretten.

Uanset hvad, så kommer der til at gå flere år, før der er en eller anden form for afklaring, og en af landets førende eksperter indenfor miljøret tror, at naboerne får mere end svært ved at få møllerne fjernet.

- Når man laver meget store anlæg, der viser sig at have overtrådt planloven, er det normalt ikke sandsynligt, at de bliver revet ned igen. Så finder man en anden måde at løse det på, siger professor i miljøret ved Københavns Universitet Peter Pagh.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


5 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 4 indlæg ]

1
97 dage siden
Har man penge kan man få, har man ingen må man gå.
fra Kurt Skovbjerg

Jeg kender i hertfald en landmand der har ventet i flere år på at få sin byggesag behandlet i Holbæk kommune. Mon ikke han bare skulle se at komme igang med at bygge, ingen grund til at vente på en tilladelse, for som professoren skriver:
" Når man laver meget store anlæg, der viser sig at have overtrådt planloven, er det normalt ikke sandsynligt, at de bliver revet ned igen. Så finder man en anden måde at løse det på "
Hvar den nogen der sagde mafia metoder ?

2
96 dage siden
Afgørelsen i Naturklagenævnet
fra Jørgen Madsen

Så vidt jeg husker, blev denne sag afgjort ved en såkaldt formandsbeslutning, dvs. at den ikke blev vurderet af hele nævnet, men kun af formanden... måske skulle de også overveje konsekvenserne af de hurtige og knapt så velovervejede beslutninger en ekstra gang...

3
96 dage siden
Lille mand
fra Renè

Den lille mand er og bliver den lille mand, hensynet til almenvældet tæller mere.

4
94 dage siden
Ikke almenvældet!
fra Tonny Hilligsøe

Det er ikke almenvældet som tæller i Holbæk kommune, men støttekronerne i Grøn Fond/Ordning. Holbæk kommune har for hele kommunen 3.696 millioner kr på deres "Vindmølle-konto" Dokumentation kan ses her: http://www.energinet.dk/SiteCollect... (punkt 316).
Ikke noget at sige til at Ex-borgmesteren og Ex-formanden for Teknik & miljø var så forhippet på at tromle godkendelsen igennem!


Skriv ny kommentar