Send artiklen Der er højere til loftet i weekenden til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Der er højere til loftet i weekenden
Som med alt muligt andet er der regler for, hvor højt man må flyve med drager. I weekenden er der højere til loftet og dragerne må komme helt op i 100 meters højde
Af Charlotte Koefoed
Høng: En snor på 100 meter er nok lidt i overkanten til de drager, der onsdag i børnenes vinterferie blev fremstillet på Høng Bibliotek. Faktisk mente Jens Ole Petersen fra Sjællands Drageklub, at snorene, hav havde med, var lige fra den ene ende til den anden, og det svar kunne børnene så tænke lidt over, mens de satte deres drager sammen og malede og tegnede dem i spændende og sjove farver.Høng Bibliotek havde fået drageentusiasten til at lave drager med børnene om onsdagen, mens Jens Ole Petersen tilbragte torsdagen på Gørlev Bibliotek med at udføre samme øvelse.

Buerup SFO tog ungerne med til Høng
Allerede fra biblioteket åbnede klokken 10, stod ungerne klar. Seks af dem havde taget deres pædagoger med fra Buerup SFO. Det var Johanne Nielsen, Magnus og Tristan Lundgren, Julie Hansen, Annika Johansen og Pernille Rosenkvist, der havde taget Inge Nielsen, Bente Stenbæk og Henriette Nielsen med til dragebygningsdag.Her sad Jens Ole Petersen klar med materialer til dragebygning, og stort set alt blev hjemmegjort, undtagen snoren, der var rullet op i forvejen.Og det var her, snakken kom til at falde på, hvor højt man må flyve med drager.
- Det er sådan, at Statens Luftfartsstyrelse har fastsat nogle retningslinier og de siger, at på hverdage må man flyve med 50 meter lang snor og i weekenden er det lovligt at flyve helt op i 100 meters højde, forklarede Jens Ole Petersen.
Men det var nu ikke det, ungerne gik mest op i, for det viste sig nemlig, at det blæste så kraftigt, at Jens Ole Petersen frarådede al opsætning af drager.
- Jeg tror ganske enkelt bambuspindene knækker, mente han.
Spændende materialer
En stor rulle undertagsdug af den tynde slags lå klar. Det blev klippet op til dragens krop, et par stykker gaffatape skulle holde sammen på pindene, som kom fra et bambusgardin, der pind for pind blev ribbet og omdannet til drageskelet.Når det gjaldt udsmykningen på dragen, var det ungerne selv, der suverænt bestemte, som der skulle smil eller hugtænder på dragen.Lea Uldall, bibliotekar på Høng Bibliotek, fortalte, at der havde været omkring 30 børn med til dragebygningen. Hun synes børneaktiviteterne i skolernes ferie er en god måde at få børnene indenfor på biblioteket.
- Børnene bliver jo hængene og gå på opdagelse i vores mange børnebøger og det er godt, fordi de bliver tilknyttet deres lokale bibliotek, sagde hun.
Mens instrukserne fra Jens Ole Petersen blev lyttet nøje på ved det store bord, sad Pernille Rosenkvist, syv år og elev i 1. klasse på Buerup Skole, på gulvet og tegnede en fin drage med øreringe.
- Jeg har lavet en drage før, tror jeg nok. Jo, det var oppe i skolen, huskede hun, mens dragen fik et par fine øjenvipper.
Se flere billeder på www.nordvestnyt.dk/ugebladet