Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Underskrifter mod grus til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Underskrifter mod grus

20. februar 2012 09:39
VIG

700 elektroniske underskrifter og 500 i papir. Det er status for antallet af protest-underskrifter mod grusudvinding i Jyderup Skov i Odsherred.
Til dagbladet Nordvestnyt fortæller Lene Mortensen, der er en af initiativtagerne til modstanden, at gruppen af naboer vil besøge de lokale politikere på det næste byrådsmøde den 28. februar, hvor de vil spørge til deres holdning til Region Sjællands planer om at udvinde grus i Jyderup Skov.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


7 har anbefalet denne artikel



NETDEBATTEN [ 13 indlæg ]

1
89 dage siden
-
fra Arne Jensen

Tillykke med jeres underskriftindsamling (ca 1200 personer) vedr. råstofindvinding i Jyderup Skov,- er der virkeligt så mange erhvervsfjentlige personer her i kommunen som prøver at gå alt imod!!
Til orienterimg: Staten skal heldigvis ikke spørge amatører om lov til råstofindvinding, husk det….
God i`de er det at i vil deltage på det næste byrådsmøde- så i rigtigt kan blive til GRIN.

Arne Jensen

2
88 dage siden
grusgrav i jyderup
fra niels morten holgersen

Jyderup skov er ikke natur. Skoven blev plantet fordi jorden gav for lidt ved korndyrkning for ca. 200 år siden. Nutidens skov er marker hvor man dyrker træer. Man har brug for grus til veje, huse, broer og tunneller som man snart skal igang med, og så må man grave det der hvor det er, og så plante skov andre steder på dårlig jord. Sommerhusejere skal ikke bestemme over erhvervslivet. Hvis man ville grave grus på landbrugsarealer havde ingen gidet kritisere. Morten Holgersen.

3
87 dage siden
Til Morten Holgersen
fra Arne Jensen

Til Morten Holgersen
Vi er helt enige Erhverv skal være her - turisterne kan være her. Har du tænkt på området (efter udgravningen) hvor der kan bygges et vinterland med masser af plads til skøjtebaner (sikkerhedsbaner) med max 20 cm. vand så ungerne ikke drukner, hvis isen brister.
Alt imens ungerne bruger kræfterne på isen, kan forældrene jo gå en tur med hunden på de ny anlagte tilplantede stier og nyde naturen.
Nå ja, de kunne jo gå over i kiosken og nyde en bajer m.v.
Skrænterne mod syd: her kan der bygges bænke til udendørs aktiviteter om sommeren.
Der er jo for flere hundrede millioner i grus og træ i området så det er bare med at komme i gang.
Vinterlandet er måske en opgave for Kåre Dyvekær, Sommerland Sjælland.
Meget kan lade sig gøre, bare man ikke er erhvervsfjentligt indstillet…….
Med venlig Hilsen
Arne S. Jensen

4
87 dage siden
Underskrifterne er såmænd bare en del af en demokratisk proces
fra Bjarne Jensen


Inde nogen river hovedet af mig, så vil jeg gerne understrege meget kraftigt endda, at jeg ikke på nogen måde er erhvervsfjendtligt indstillet, snarere tværtimod. Men for mig, handler det ikke om det ene eller det andet for enhver pris.

Til Niels Morten Holgersen vil jeg bare sig, at jeg er enig, sommerhusejerne skal ikke bestemme over erhvervslivet, nej, det skal de ikke, det skal vi allesammen, men vi har den gode demokratiske vane, at vi vælger nogle politikere til at træffe beslutninger på vores vegne. Derudover, så er den pågældende skov natur for mit vedkommende, uanset, hvorledes den har sin herkomst for jeg ved ikke hvor mange år siden

Jeg håber selvfølgelig på, at de partier, som har været ude og tilkendegive deres holdning til at bevare skoven, nu også står fast. Regionen skal nok finde en anden løsning, det er jeg sikker på. Det er vigtigt, at vores kommune tager hånd om naturen, det bliver den, og ikke grusgrave vi skal leve af.

Jeg fik vist ikke skrevet, at jeg også har skrevet under, måske er jeg af den grund en amatør, men jeg har nu også set mange professionelle kvaje sig lige så meget som mig.

Med venlig hilsen
Bjarne Jensen

5
86 dage siden
Til Bjarne Jensen
fra Arne Jensen

Hvordan lever man af naturen som du skriver, vil du godt uddybe det lidt nærmere...
Hilsen Arne Jensen

6
85 dage siden
Vi skal også fremover leve af naturoplevelser
fra Bjarne Jensen



Kære Arne Jensen

Undskyld den lange svartid, men andre gøremål har holdt mig fra tastaturet et par dage.

Du beder mig uddybe, hvordan man lever af naturen, jeg vil nu hellere sige, hvordan vi lever og skal leve af naturen. Men jeg tror nu nok, at jeg indledningsvis vil vende det hele lidt på hovedet.

Du skriver i et af dine indlæg, Citat:

"Erhverv skal være her - turisterne kan være her", citat slut

Efter min opfattelse, er disse ting to sider af samme sag. Turismen er jo en af Odsherreds vigtigste erhverv, og dermed har du min indgangsvinkel. Jeg mener, at det er utroligt vigtigt, at vi passer på naturen, således, at alle de mennesker; sommerhusejere, sommerhuslejere og turister i det hele taget i så stor udstrækning som muligt har en oplevelsesrig natur i form af rekreative områder, som for disse mennesker kan give naturoplevelser af enhver art. Sekundært i denne sammenhæng, skal man jo heller ikke glemme, at det samme gælder for kommunens indbyggere.

Odsherreds erhvervsråd skriver i deres seneste strategioplæg:
1. Odsherred skal være et godt sted at drive virksomhed
2. Odsherred skal være et godt sted at arbejde
3. Odsherred skal være et godt sted at bo
4. Odsherred skal være et godt sted at holde fri
Udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag. Dermed menes, at der skal tages integreret hensyn til miljø, lokal økonomi, beskæftigelse samt befolkningens levevilkår i de konkrete aktiviteter.

Odsherred kommune/byråd v/økonomiudvalget skriver endvidere:
Erhvervspolitikken bygger på en vision om:
// Odsherred som et AUTENTISK og attraktivt oplevelsessted: Odsherred som et
attraktivt besøgs- og bosætningsområde med et af landets bedste markeder for autentiske,
stedbundne oplevelser.
Almindelige mennesker ville nok formulere dette så det var lidt lettere at læse, men noget tyder på at sådan noget skal være for indforståede. Man kan sommetider få det indtryk, at det ikke rager os almindelige borgere.

Summasumarum, så mener jeg at kommune - erhvervsliv og borgere i deres sameksistens med naturen er bedst tjent med, at vi passer på den fordi vi i stor udstrækning lever af den.

Dette betyder ikke, at der ikke også skal være plads til andet, men det er der nu også rige muligheder for. Jeg syntes iøvrigt, at din vision for et Winterwonderland ikke er så tosset endda, men det behøver altså ikke at koste en skov

Med venlig hilsen
Bjarne Jensen

7
84 dage siden
Til Bjarne Jensen
fra Arne Jensen

Til Bjarne Jensen
Tak for dit uddybende indlæg:
Du må jo huske på at der er tolv måneder i året – det du redegør for giver jo kun løn i 3 måneder, hvad med resten af året, hvor skal lønnen komme fra!
Du skriver videre, at Odsherred skal være et godt sted at drive virksomhed: Hvorfor er der ikke mindst 10 Lundbeck og 10 Egebjerg maskinfabrikker i området foruden alle de andre muligheder for erhverv, som udbetaler løn hele året rundt, det er fordi der er ingen der hverken tør eller får lov til at opføre disse arbejdspladser, så hellere dø af sult…..Og ændre Odsherred Kommune til et stort museum.
Jyderup skov:
300 millioner kr. eller deromkring kan Jyderup Skov projektet indbringe, hvis der graves grus og fældes træer for siden hen at etablere stisystem og tilplante dele af området igen – (husk, træer lever ikke evigt, heller ikke dem der er i skoven i dag.) Resten af området kunne jo så blive til et vinterland som alle kunne få fælles glæde af, men det er jo nytænkning, og duer sikkert ikke.
Det er måske bedre at vi skal til at købe grus og sten i Jylland, når Sjælland er udtømt for materialer og resterne som ”kunne” graves op, nærmest er fredet som en hellig ko……
Pris pr læs 5500,00 + moms i alt 6875,00 – DET ER SØRME BILLIGT……

Med venlig hilsen
Arne S. Jensen

8
84 dage siden
Godt med nogle kreative tanker
fra Bjarne Jensen


Kære Arne S. Jensen

Jeg står ikke lige og mangler et læs grus, men det kan da godt være, at prisen er konkurrencedygtig ;-) Men til sagen.

Jo, selvfølgelig er turisterhvervet meget sæsonbetonet, og vi har jo da også set mange eksempler på, at det er svært at drive forretning på de vilkår, men når du så spørger hvorfor vi ikke har flere større virksomheder i lighed med de eksempler du peger på, så skal man være opmærksom på mange forskellige parametre, som har indflydelse på virksomhedernes placering.

Se for det første, så er der ikke ret mange deciderede industrivirksomheder, der skyder op og bliver til virksomheder af f.eks. Egebjerg maskinfabriks størrelse. De eneste virksomheder af den slags, som har en mulighed for at producere i Danmark, ja såmænd i hele EU er meget højteknologiske virksomheder med et ganske betydeligt viden- og uddannelsesniveau blandt deres medarbejdere. Samme vilkår er måske endda endnu mere aktuelle for virksomheder inden for medicinalindustrien.

Fælles for sådanne virksomheder vil være, at vi som kommune/- kommuner skal kunne levere varen på en lang række områder, som ikke decideret har noget med virksomhedsdrift at gøre. Først og fremmest, skal vi have nogle solide uddannelsesinstitutioner, der kan uddanne medarbejderne på et højt grunduddannelsesniveau, og derefter på videre- og efteruddannelsesniveau, her er Vestsjælland ikke alt for godt kørende. En af konsekvenserne ved disse mangler er, at området skal tiltrække og fastholde medarbejdere med mulighed for at gøre karriere i andre virksomhgeder end de vestsjællandske. Skal vi kunne konkurrere så skal vores lokalområde være særdeles attraktivt, og herunder ikke mindst skal vi værne om naturen, som er en af de parametre, som vi erfaringsmæssigt ved, at højtuddannede sætter højt på ønskelisten når de skal vælge bopæl i forhold til deres arbejde. Derfor skal vi ikke grave huller i vores attraktive områder.

Netop i disse dage, kan vi se, at vi lever kortere her i Odsherred end andre steder, og tidligere har vi set analyser på vores livsstil og helbred. Disse var heller ikke værd at prale med. Så når man taler om at være venligsindet overfor erhverslivet, så mener jeg, at man i samme åndedrag må se på alle de "stabsfunktioner", der omgiver vores arbejdsliv og fritidsliv. Skoler, sociale foranstaltninger, sundhedsområdet og ældreomsorg. Der kan sikkert nævnes flere, men de nævnte er forudsætningen for et godt og blomstrende erhvervsliv og omvendt

En anden ting, som kunne være en diskution værd, er vores geografiske placering, det er ikke nemt for virksomheder at få logistikkken til at gå op i en højere enhed, med den placering og de muligheder vores infrastruktur har haft til dato. Måske lysner det lidt med den nye vej gennem Odsherred, men jeg tror ikke personligt, at det er nok til at konkurrere med nogle af de kraftcentre, der allerede findes langs vores hovedtrafikårer

Jeg vil endnu engang rose dig for din nytænkning, at det måske ikke lige bliver til noget i forhold til grusgraven betyder jo ikke, at du skal sætte en stopper for din kreative tankevirksomhed.

Med venlig hilsen
Bjarne Jensen

9
83 dage siden
Hallo !
fra kim hansen

Selvfølgelig skal der passes på, naturen, men ?????? Er ikke opdateret på historien, m.h.t hvad seneste udvikling er . Odsherred Kommune har da om nogen, brug for noget initiativ , der kan få gang i væksten deroppe. Tror ikke borgerne får en pind ud af deres protester, for sige nej til noget der kan give lidt vækst, ville da være tåbeligt. Nu vil jeg være fair, kender ikke området, beboerne , der bor på de kanter, måske tager jeg fejl ? men sommetider, er det en lille skare, af miljøfanatikere, der får en masse mennesker med på en protestmission, ved misinformation, kun fokusere på det negative, ikke ser på jobmuligheder, og hvad de lokale erhvervsdrivende, på lang sigt, ville kunne vinde ved dette initiativ PS ! Morten Korch, en klassiker , er Sønnen fra Amerika.

10
83 dage siden
Lidt om miljøfanatikere, misinformation og fairness
fra Bjarne Jensen


Når man som jeg har skrevet under på protesterne mod grusgraven i Jyderup- skoven, så må man jo da tage nogle af de prædikater, der bliver hængt på én alvorligt. Amatør, miljøfanatiker, erhvervsfjendtlig og jeg skal komme efter dig....... Nå,! men det kommer jeg nu nok over.

Jeg har i nogle af de foregående indlæg prøvet at give mit syn på, hvorfor vi skal bevare naturen, så det er der ingen grund til at gentage, måske blot det, at jeg mener det.

Til Kim Hansen vil jeg blot sige, at du skriver i dit indlæg, at du vil være fair, men er du nu også det. Måske er det ikke tilsigtet, men du nævner, at nogle miljøfanatikere får en masse mennesker med på en protestmission ved misinformation. Det mener jeg ikke er fair, dels fordi du på den måde jo direkte antyder, at der er nogle mennesker, der ikke kan tænke selvstændigt, her må jeg så melde pas. Og dels så kan jeg ikke se, at der på nogen måde har været tale om misinformation fra nogen side. Det kan godt være, at jeg læser dit indlæg i en forkert ånd, men så må du korrekse mig.

Men jeg er enig med dig i din indledning, Odsherred kommune har brug for noget initiativ, men det betyder ikke, at vi skal grave store huller i naturen, jeg så hellere en ny borgmester, men det er vist et par år for tidligt.

Med venlig hilsen
Bjarne Jensen

11
82 dage siden
Stemme imod grusgrav !
fra kim hansen

Hej Bjarne . Bekendte med sommerhus lidt længere nordpå , har sat mig lidt ind i hele problematikken, konsekvenserne for jyderup skov. osv. og angående de planer der foreligger for etablering af grusgrav, og her burde jeg nok have været lidt mere opdateret inden jeg røg til tasterne. Man har et standpunkt til man tager et nyt ! Min stemme imod grusgrav, er via et link i min indbakke nu registreret. Venlig Hilsen Kim hansen

12
82 dage siden
Velkommen på holdet
fra Bjarne Jensen


Hej Kim

Dejligt, at du lige fik set lidt på problematikken, så velkommen på holdet. Det er utrolig positivt, hvis debat kan være med til at flytte lidt, eller måske bare få én til at se tingene i et andet lys.

Må jeg ønske dig og alle andre herinde en rigtig god weekend

Med venlig hilsen
Bjarne Jensen

13
82 dage siden
Husk NU
fra Arne Jensen

Husk nu lige på at STATEN ikke skal spørge om lov til at udvinde råstoffer hvadenten det er grus gas eller olie.

Hilsen Arne Jensen


Skriv ny kommentar