Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Finanspagt: Nej-partier kræver folkeafstemning til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Finanspagt: Nej-partier kræver folkeafstemning

22. februar 2012 16:46 Opdateret 22. februar 2012 17:08
Folketingets tre nej-partier kræver fortsat folkeafstemning om dansk tilslutning til finanspagten.
Både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fastholder kravet om, at befolkningen skal stemme om dansk tilslutning til eurolandenes finanspagt.

Det sker, selvom Justitsministeriets jurister har fastslået, at dansk deltagelse ikke medfører afgivelse af suverænitet.

- Det kommer ikke bag på os, at Justitsministeriet kommer frem til den konklusion. Den kommer de jo altid frem til, siger Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen.


- Det underlige er, at de kan konkludere på noget, der endnu ikke er skrevet færdigt, siger han.

Samme melding kommer fra Dansk Folkeparti:

- Konklusionen har reelt været skrevet på forhånd. Nu ser vi frem til, at jurister uden for Justitsministeriet kommer med deres holdning til dette vigtige spørgsmål, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl.

- Under alle omstændigheder har den danske befolkning krav på at blive hørt. Derfor kæmper vi videre for en folkeafstemning, siger han.

Også Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, er enig og kalder det "at snige noget ind ad bagdøren" hos den danske befolkning, hvis ikke man gennemfører en afstemning.

De øvrige partier - og dermed flertallet - har på forhånd slået fast, at der kun vil komme en folkeafstemning, hvis Justitsministeriet fastslår, at der vil være tale om dansk suverænitetsafgivelse.

Og hos De Radikale glæder man sig over, at Danmark nu kan skrive under på eurolandenes finanspagt - eller i hvert fald de dele af den, der ikke berører euroforbeholdet.

Underskrivelsen ventes at finde sted på et topmøde i begyndelsen af marts.

- Det var, hvad vi havde regnet med, siger EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen.

Hun giver ikke meget for påstanden om, at konklusionen var skrevet på forhånd i Justitsministeriet.

- Det er et argument, der er opfundet til lejligheden, siger hun.

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





NETDEBATTEN [ 1 indlæg ]

1
91 dage siden
Hvorfor???
fra Henrik Phaff Mørck

Er der nogen der kan forklare hvad fordel vi har af at være med i finanspagten?

Hilsen: Henrik


Skriv ny kommentar