Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Guld til Guldbagerens lærling til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Guld til Guldbagerens lærling

21. februar 2009 07:00
Jyderup

Foto: Peter Andersen



Bagerparret Inge og René Christensen er ved at revne af stolthed over deres bagerlærling, den 19-årige Kristina Olsen. Torsdag opnåede Kristina Olsen guldmedalje, da hun bestod svendeprøven i bagerfaget.
Svinninge

Hvis der er slået mærker i karmene over dørene hos Guldbageren i Svinninge, så er det nok, fordi indehavere og medarbejdere slet ikke kan få armene ned igen efter den triumf, som torsdag overgik bageriet, da lærling Kristina Olsen fra Hørve opnåede noget så sjældent som en guldmedalje ved svendeprøven hos EUC i Ringsted.


- Både min mand og jeg er mere end stolte. Det her er mere end stort, lyder det fra Inge Christensen, som driver bageriet sammen med sin mand, René Christensen.

Den dygtige bagerlærling, som indledte sin læretid i bageriet på sin 16 års fødselsdag den 25. juli 2005, er også selv ganske overvældet over det flotte resultat:

- Jeg har stadigvæk ikke forstået det helt. Jeg synes, det er lidt uvirkeligt, siger Kristina Olsen.

Skuemestrene var imponerede

Den unge bager fortæller, at hun - i lighed med de øvrige 15 lærlinge på holdet - trak sin svendeprøve-opgave sidste onsdag, hvorefter hun havde otte dage til planlægningen. På prøvedagen torsdag havde hun syv timer fra klokken 7.30 om morgen til at løse opgaven - en opgave, der for en ikke-fagmand kan lyde næsten uoverkommelig:

- Jeg lavede småkager og scones, og så lavede jeg fire forskellige slags wienerbrød: Fire stænger, der var flettet med æble og kanel, spandauere, englændere og så noget kreativt, nemlig 10 roser og kurve. Derudover lavede jeg fletbrød, trekornsbrød, kransekage og 60 stykker blandet morgenbrød. Som en særlig opgave skulle jeg også lave en lagkage til Gamle Oles 90 års fødselsdag - den blev udformet som en ost. Det var mange ting, men jeg var nu færdig en halv time til tre kvarter før tid, og så gik jeg bare og nussede. Det hele skulle rettes an på et bord, og bagefter blev vi kaldt ind en efter en for at forsvare vores bord og en rapport, vi havde skrevet, beretter Kristina Olsen.

Både de to skuemestre, som bedømte svendeprøven, og den tilsynsførende, som holdt øje med, at alt foregik korrekt, var imponerede over Svinninge-lærlingens præstation:

- De sagde til mig, at det var det flotteste, de havde set længe. Og jeg fik så 375 point, som skulle til for at få en guldmedalje, beretter hun.

Har kun oplevet en guldmedalje tidligere

Charles Larsen, som er uddannelseskonsulent for bager- og konditorfagene og medlem af det faglige fællesudvalg, som står for svendeprøverne, bekræfter, at Kristina Olsens bedrift er ganske sjælden:

- Det er så sjældent, at jeg kun har oplevet, at der er givet guldmedalje én gang før - og jeg har altså siddet og lavet det her de sidste 15 år, fortæller Charles Larsen.

Han oplyser, at det ganske vist er fagligt fællesudvalg, der står for medaljetildelingen, men at det bliver Kristina Olsens læremester, René Christensen, der selv får lov at overrække hende det ædle metal.

- Men vi kommer da med derud, og der bliver holdt en lille reception, siger uddannelseskonsulenten.

Udtaget til DM for unge bagere

Bagermester René Christensen spottede Kristina Olsens talent, allerede da hun i 8. klasse var i erhvervspraktik i bageriet.

- Hun har altid været dygtig, hun fortjener det her. Hun er en god pige - og kreativ. Og hun vil hele tiden, at det skal være det bedste, lyder bagermesterens skudsmål af den nyudlærte.

Han har tilbudt hende at fortsætte i bageriet, efter hun er udlært, og det tilbud har hun med glæde taget imod:

- Jeg bliver på lærepladsen - det er et rigtig godt sted at være, siger Kristina Olsen.

Til april bliver hun dog nødt til at bede om et par fridage. Hun er nemlig en af de tre lærlinge, som af EUC i Ringsted er blevet udtaget til at deltage i DM for unge bagere. Mesterskabet afvikles i Odense, hvor de sjællandske bagere skal dyste mod elever fra bagerskolerne i Odense og Holstebro. jep nordvest.dk
Jyderup

Foto: Privatfoto

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


Andre har anbefalet disse artikler: