Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Politikere møder mølle-skeptikere til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Politikere møder mølle-skeptikere

24. februar 2009 11:24
Odsherrede

Foto: Mik



LAMMEFJORDEN

Folketingsmedlem Jacob Jensen og byrådsmedlem Mikkel Henriksen, begge fra Venstre, mødte mandag naboerne til de planlagte kæmpevindmøller på Lammefjorden.
- Vejer sygdom og levevilkår ikke tungere end penge?

Ulla Strandhauge retter blikket mod politikerne for enden af bordet. Hun er bestyrelsesmedlem i "Foreningen til Lammefjordens Beskyttelse", som er imod Odsherred og Holbæk Kommuners vindmølleplaner. Mandag middag har foreningen inviteret venstremændene, folketingsmedlem Jacob Jensen og byrådsmedlem Mikkel Henriksen, til et møde om lokalplanforslaget, der vil tillade 22 kæmpevindmøller på Lammefjorden.


I Tove og Karl Strandhauges hjem på Aspagaarden hører de to politikere i næsten to timer på indvendingerne fra de 12 fremmødte fra foreningen. Medlemmerne har arbejdet grundigt med sagen i flere uger, og derfor hober spørgsmålene sig op.

- Lammefjorden er et af de dårligste områder at sætte vindmøller op, siger Jørgen Madsen.

- Hvorfor? Jeg er ikke tekniker, men måske kunne man finde en alternativ placering. Det koster måske lidt mere at placere dem på havet ved for eksempel Sejerø, men det giver også større effekt, svarer Jacob Jensen.


- Dong siger, at hver tredje mølle ligger i læ for hinanden. Og blandt de seks nuværende møller er der kun 79 procent effektivitet, fremhæver Jørgen Madsen.

- Det lyder jo som en "Tour de France-effekt", men hvem vil sætte noget op, som har begrænset effekt? siger Jacob Jensen med et vantro smil.

- Ny Vindenergi, lyder det fra flere omkring bordet.

Mange vinkler på varmt emne

Manglende vindeffektivitet, upålidelige målinger af den lavfrekvente støj, tidligere advarsler fra Dong mod at placere vindmøller som foreslået og lokalpolitikere, der ikke gider møde op til borgermøder. Naboerne til de planlagte vindmøller mangler bestemt ikke vinkler på det varme emne.


Boye Jensen driver Lammefjordens Staudegartneri og er meget bekymret for, om de 127 meter høje vindmøller mon kan medføre, at han må lukke sin forretning.

- Medarbejderne vil ikke finde sig i sundhedsrisikoen. Det er en stressfaktor konstant at kunne høre vindmøllerne. Og hvis jeg ikke kan få medarbejdere, kan jeg miste min virksomhed, siger Boye Jensen.

Han fremhæver flere gange, at der ikke er forsket tilstrækkeligt - og uafhængigt - i emnet. Han beder direkte Jacob Jensen om at tage sundhedsspørgsmålet med tilbage til Christiansborg. Det lover folketingsmedlemmet.

Høringssvar gør indtryk

Mikkel Henriksen sidder i miljø- og teknikudvalget og har fulgt processen tæt. Han mener, at det på den ene side er vigtigt, at kommunen spiller konstruktivt med i vindmøllesagen. Men han erkender også, at de mange høringssvar gør indtryk.


- Jeg vil bruge nogle dage til at nærlæse høringssvarene. Vi er ikke argument-resistente. Måske har vi været for hurtige på aftrækkeren, eller måske skal noget af planen laves om eller justeres, funderer Mikkel Henriksen.

Jacob Jensen opsummerer sit partis synspunkt:

- Venstre mener, at vindmøller skal stå på havet. Men det er ikke tilstrækkeligt, hvis Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer. Møller på land skal have størst mulig effekt. Men vi skal ikke chikanere nogen.


Men naboerne føler sig langt fra trygge. Og svaret på Ulla Strandhauges spørgsmål blæser i vintervinden.

toa nordvest.dk
Odsherrede
12 borgere fra Lammefjorden mødte mandag MF Jacob Jensen og byrådsmedlem Mikkel Henriksen.
Foto: Mik

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


3 har anbefalet denne artikel



Skriv ny kommentar