Bjørn Jørgensen bor i Holbæk, er 65 år og orienteringsløber - og så er han skovkarl! Hvad rigtig mange nok ikke ved, hvad er. Men det bliver vi klogere på i det følgende, for Bjørn Jørgensen har skrevet en bog om de skovglade - "Krøniken om Skovkarlene i Danmark, 1944-2009".

I 1944 blev den første skovkarleklub stiftet i Danmark efter svensk forbillede, så skovkarlenes klub har altså nøjagtig samme alder som Bjørn Jørgensen. Dengang kunne han ikke være med, men det kunne han, da Vestsjællands Skovkarleklub blev stiftet for 15 år siden.

At være skovkarl er blandt andet at samle ældre og tidligere orienteringsløbere til socialt samvær som at tage rundt i den danske natur på steder, der ikke lige optræder i turistbrochurerne som eksempelvis ældre bygninger, vandmøller, slotte, borge eller kilder.

Sammen med Nordsjællands Skovkarleklub er skovkarleklubben i Vestsjælland hvert andet år til familietræf sammen med både karle og huldrer, læs kvinder.

- Sidste år i august var vi samlet et halvt hundrede karle og huldrer i Brorfelde fra lørdag formiddag til søndag eftermiddag. Vi havde lejet Brorfelde Observatorium, og ved sådan et familietræf er det kun karlene, der laver mad - huldrerne skal bare slappe af og nyde det. Hvert år holdes der så vinterblot, vårblot og høsttræf ude i klubberne, hvor nogle også mødes til fælles dyst, men her er det altså kun karlene, der mødes, fortæller Bjørn Jørgensen.

Skovkarl på et kæmpe gravearbejde

Han har altid løbet orienteringsløb, halvmaraton og andre langdistanceløb, og derudover var han med til at starte Dansk Triatlon Forbund samt Holbæk Orienteringsklub i 1968, da han flyttede til Holbæk fra Odense.

Det har krævet et kæmpearbejde af Bjørn Jørgensen at samle materiale til bogen om skovkarlene. Han har gennemgået alle papirer fra samtlige ni skovkarleklubber i Danmark. I snit har han brugt to til to en halv time om dagen de sidste tre år på indsamling, gennemlæsning og skrivning af bogen, selvom der dog også er blevet tid til at holde oreinterings-formen vedlige.

- Men jeg har ikke fortrudt et eneste sekund, at jeg har brugt så meget tid på krøniken. Når jeg sidder med den færdige bog i hånden, er jeg stolt over resultatet, og jeg tror aldrig, den var blevet lavet, såfremt det ikke blev nu. Da trykkeren ringede og sagde, at nu var bogen færdig, var jeg som et barn juleaften, og jeg drønede straks ud for at se den, husker skovkarle-forfatteren, der i øvrigt også er formand - eller talsmand, som det hedder i skovkarlekredse - for Vestsjællands Skovkarleklub.

mpo nordvest.dk