Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Jazz med et strejf af erotik til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Jazz med et strejf af erotik

16. marts 2009 07:26
Holbæk
Miriam Mandipira fra Zimbabwe sang med en glød og passion, der krøb ind under huden på publikum. Fotos: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen



HOLBÆK

Jazzbandet Paul Harrison Band gæstede fredag Musikklubben Elværket, og musikerne spillede med forførende lidenskab på instrumenterne, som var de deres koner, kærester og elskerinder.
Bassist Peter Williams lader nænsomt fingrene glide næsten kærtegnende ned over strengene på det store kvindeformede instrument. Han lukker øjnene og læner sig ind over det, mens han med sin anden hånd langsomt fører buen ind over instrumentets fyldige krop. Den dybe, rungende lyd fylder rummet.


Det dansk-engelske Paul Harrison Band fyldte fredag Elværket med jazz, der emmede af forførende glød, energi og intensitet, og de seks mandlige musikere var tændt fra første strofe. Tempoet swingede med eksplosiv power i højeste gear gennem hele koncerten, hvor kendte numre som "Mr. Sandman", "Ain't misbehavin'", og "Sweet Georgia Brown" blev blæst ud over de 120 tilhørere som en altopslugende musikalsk orkan.

En sand rus af jazzede længsler

Publikum, som var i den mere modne ende af skalaen, dansede ud på gulvet allerede i tredje nummer. Bandets eksotiske islæt, den mere end rytmisk-vuggende sangerinde Miriam Mandipira fra Zimbabwe, trådte op på scenen og lod den mere afdæmpede klassiker "Summertime" omslutte den afventende skare i en sand rus af jazzede længsler. Hendes stemme fik én til at lukke øjnene og føle sig hensat til en lille, intim veranda-bar langs Mississippi-floden, hvor floddampere gled forbi i den varme, fugtmættede luft.

Forførende klarinetsolo

Miriam Mandipira beherskede skiftet fra det lyse blide til det dybe insisterende på et splitsekund. Hun sang nummeret "Crazy" med gribende ømhed, smerte og intensitet, alt imens kapelmester Paul Harrisons klarinetsolo krøb forførende ind under huden med sin skrøbeligt, sarte tone. Trækbasunist Mike Owen glemte verden omkring sig. Han spillede med så stor passion og glød, at det fremkaldte gåsehud og hjertebanken.

"CC Rider" sluttede aftenen af under stående ovationer og et tæt pakket dansegulv, inden musikerne pakkede grejet sammen, og drog hjem. Hjem til deres rigtige koner, kærester og elskerinder.

trhe nordvest.dk
Holbæk
Bassist Peter Williams (tv) og kapelmester Paul Harrison på sopransaxofon. Begge leverede en sand kaskade af forførende musikalitet.
Foto: Peter Andersen

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar