Send artiklen Huset efter Kalundborgs første rigmand fundet til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Huset efter Kalundborgs første rigmand fundet
De røde flag markerer husets gavl og vægge. De orange flag i midten markere de bærende bjælker, som har støttet tagkonstruktionen.
Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
KALUNDBORG:
Kalundborgs første rigmandsbolig er dukket op ved en arkæologisk udgravning. Den lå tæt ved Rykkerhøj og er på grund af datering og stand et unikt fund for hele Nordvestsjælland.
Kalundborgs første rigmand boede på en mark lige ved Rykkerhøj for cirka 3.000 år siden. Det kan man se på aftrykket efter hans hus, som er 30 meter langt og 6,1 meter bredt. Altså 180 kvadratmeter. Nogenlunde samme størrelse som en mindre luksusvilla. Oldsagen her er dog meget mere end et håndværkertilbud. For den blev bygget af pileflet, strå og hestemøg og er nu blevet til pure muld. Et lettere uoverstigeligt projekt for de fleste gør-det-selvmænd m/k. Men for arkæologi-interesserede og Benny Staal fra Kalundborg Museum vækker det begejstring.
- Det er helt exceptionelt. I hele Nordvestsjælland er det det eneste husfund fra bronzealderen, hvor vægge og gavle er bevaret. Det ser man ellers kun mærkelige steder i Jylland - det gør det unikt.
Fra slot til knogle og potteskår
Arkæolog Benny Staal antager, at der i huset har boet en familie med en far, en mor, eventuelt en olding og samt et kuld børn. De opholdt sig i den østvendte del af huset. I vestenden var der stald til husdyrene. De har udover de unikke husaftryk efterladt dyreknogler og nogle potteskår. Beviser på, at huset er fra den yngre bronzealder, som er 1100-500 år før Kristi fødsel.- Det er fantastisk, fordi det er så stort og et velbevaret hus. Vi har endnu ikke meget af den viden fra lokalområdet, og det betyder, at vi bliver klogere på datidens folk, og det er vigtigt for forskningen.
Det bemærker Benny. Han fortæller desuden, at hvis de er rigtig heldige, så dukker et husoffer måske op under udgravningen. Her er der eksempelvis tale om en krukke eller et våben, som med størst sandsynlighed findes der, hvor væggene eller de tagbærende stolper har stået.
Andre har anbefalet disse artikler:






Hvad med nu at klappe lidt i. Du er om noget en kæmpe klaphat. Du må sgu da lige styre dig og ellers lige vise lidt respekt. Jeg er skam...