Send artiklen Byggekonsulent flytter ind i det gamle posthus til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Byggekonsulent flytter ind i det gamle posthus
JYDERUP
Fra begyndelsen af april bliver Jyderup beriget med en ny virksomhed. Det sker, når arkitekt- og byggerådgivningsfirmaet Byg & Lev flytter ind på førstesalen af det gamle posthus.
Endnu er der tomt på førstesalen af det nye Jyderup Bycenter.
Men snart kommer der liv i i hvert fald et af førstesalens kontorlokaler. I begyndelsen af april kommer en ny virksomhed til byen, og den flytter ind lokalerne, der vender ud mod parkeringspladsen. Det er byggerådgivningsvirksomheden Byg og Lev, der ejes af arkitekt Bjarne Lundgaard fra Århus, der åbner en lokal afdeling i Jyderup.
Men snart kommer der liv i i hvert fald et af førstesalens kontorlokaler. I begyndelsen af april kommer en ny virksomhed til byen, og den flytter ind lokalerne, der vender ud mod parkeringspladsen. Det er byggerådgivningsvirksomheden Byg og Lev, der ejes af arkitekt Bjarne Lundgaard fra Århus, der åbner en lokal afdeling i Jyderup.
- Jeg har længe gået og kigget på området herovre, og jeg kan se, at der ikke er andre af denne type virksomheder her. Derfor har jeg set muligheden i det, og så tænkte jeg, at nu skal det være, siger Bjarne Lundgaard, der har været i forhandlinger med Jyderup Bycenters ejere siden december.
Selv om mange virksomheder de seneste måneder ellers har været tilbageholdende med udvidelser, så er Bjarne Lundgaard ikke syndeligt bekymret for finanskrisen.
- Vi har selvfølgelig kunnet mærke krisen, men så har vi i stedet fundet ud af at lave nogle andre ting. Og jeg mener, at det netop er nu, at man skal udvide. Så er man paret til at køre løs, når krisen er overstået, siger han optimistisk og forklarer, at firmaets kerneområde er huseftersyn og energimærkninger i forbindelse med salg af huse.
Har rødder i Jyderup
Valget om at slå sig ned i netop Jyderup er ikke tilfældigt for 61-årige Bjarne Lundgaard. Han er født i København, men er opvokset i Svebølle og i Jyderup.- For mig er Jyderup centrum i Nordvestsjælland, siger Bjarne Lundgaard og tilføjer, at han derfor finder lokalerne i det gamle posthus helt perfekte.
- Lokalerne ligger centralt. Og jeg kan jo huske, hvordan stationen, posthuset og hotellet altid er blevet opfattet som centrum i Jyderup. Det er det, man ser, når man kommer til byen. Så lokalerne har en god beliggenhed, og så er det godt med førstesal, fordi der er fred og ro, siger han, mens har stolt viser rundt i de nye lokaler.
Selv om Bjarne Lundgaard altså er godt bekendt med Jyderup og nu åbner en filial af sit byggerådgivningsfirma i byen, betyder det dog ikke, at han selv flytter til byen, som han forlod som ung. Han nåede at blive udlært tømrer, før han forlod byen for senere at prøve kræfter med militæret i Holbæk. Efter endt militærtjeneste tog Bjarne Lundgaard på højskoleophold i Sønderjylland, hvor han atter fik smag for det boglige og derefter valgte at læse til arkitekt i Århus.
- Jeg ønskede altid at beskæftige mig med noget byggeri, forklarer Bjarne Lundgaard, der efter studiet endte med at blive boende i Jylland. Først boede han sammen med sin kone Mette og parrets to børn i Vejle, hvorefter parret i 1992 flyttede til Århus. Der bor parret endnu i et gammelt hus fra begyndelsen af 1900-tallet, som Bjarne Lundgaard selvfølgelig selv har tegnet en udbygning til, og der agter parret at blive boende. Planen er derfor, at Bjarne Lundgaard vil pendle frem og tilbage mellem Jyderup og Århus i takt med arbejdsopgaverne.
Med tiden håber Bjarne Lundgaard dog, at det vil gå så godt med virksomheden i Jyderup, at han får råd til at ansætte en medarbejder på kontoret - sandsynligvis en ingerniør, konstruktør eller arkitekt.
sb nordvest.dk
1 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:





Hvad med nu at klappe lidt i. Du er om noget en kæmpe klaphat. Du må sgu da lige styre dig og ellers lige vise lidt respekt. Jeg er skam...