Send artiklen Topmodel smider laborantkitlen til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Topmodel smider laborantkitlen
Line Kruuse i sit normale laborantoutfit. Det bruger hun til hverdag på arbejdspladsen Pronova Biopharma, når det ikke falder til fordel for modelkarrieren. Foto
Foto: Kirsten Ellebæk
Foto: Kirsten Ellebæk
KALUNDBORG
På sit arbejde som laborant bærer modellen Line Kruuse normalt en hvid kittel. Den ryger, når hun torsdag tager til Berlin for at dyste om at blive Top Model of the World.
Kalundborg har fået sin helt egen topmodel. Hun er 26 år og hedder Line Kruuse. På torsdag tager hun til Berlin for at repræsentere Danmark i modelkonkurrencen Top Model of the World. Og selv om udskillelsesløbet til den prestigefyldte konkurrence har været hårdt, så er en topplacering for den nykårede nordvestsjællænder ikke det vigtigste.
- Jeg glæder mig, fordi jeg tror, jeg får en god oplevelse. Selvfølgelig vil jeg gerne have en placering. Men det, jeg kan tage med hjem i kufferten, det er vigtigere og meget mere værd end de penge, man kan vinde ved en placering.
Sådan lyder det fra Line, som på grund af laborantkarrieren har haft adresse i kommunen siden juni 2008.
Bedre chancer end til Miss World
Et år før Line Kruuse flyttede til Kalundborg, deltog hun i Miss World 2007. Det har givet hende erfaringer, som hun håber på at kunne drage fordel af ved den internationale modelkonkurrence.- Jeg tror, mine chancer for en placering er bedre, end da jeg deltog i Miss World 2007. Den gang havde jeg kun 13 dage til at forberede mig, hvor nogle af de andre piger havde brugt et helt år. Nu har jeg bedre tid til at forberede mig. Desuden kan jeg også trække på min erfaringer. Jeg ved for eksempel, hvordan jeg skal begå mig i pressen.
Line Kruuse blev valgt til Top Model of the World-konkurrencen af modelbureauet Miss Queen of Scandinavia. Det betyder, at hun skal opholde sig i 10 dage i den tyske hovedstad. Umiddelbart lyder det, som en rigtig dejlig miniferie. Men selvom overnatningerne foregår på Europas største hotel, så byder tysklandsturen på 17 timer lange arbejdsdage fyldt med pressekonferencer og kulturelle begivenheder. Derfor bliver tiden til luksusræset knap. Alligevel ser den blonde laborant positivt på skønhedsstrabadserne.
- Det er oplevelsen værd, for man møder nogle piger fra helt andre lande. Det giver gode venner. For eksempel har jeg stadig kontakt med nogle af pigerne fra Miss World 2007. Og så lærer man jo så meget om deres kultur, og det er en gave i sig selv.
Det siger Line Kruuse, som atter trækker i laborantkitlen i starten af april.
thsm nordvest.dk
4 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:






Hvad med nu at klappe lidt i. Du er om noget en kæmpe klaphat. Du må sgu da lige styre dig og ellers lige vise lidt respekt. Jeg er skam...