Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Gang i det store rådhuspuslespil til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Gang i det store rådhuspuslespil

25. april 2009 09:17
Holbæk
Den nye rådhusbygning undertag med byggeriets 1. etape i baggrunden. Byrådet skal behandle et forslag om, at socialcentret, den kommunale byggesagsafdeling og børnekonsulenterne rykker ind.
Foto: Per Jensen


Der er ikke plads til både socialcenter og Teknik og Miljø i det nye rådhus på Holbæk Havn. Lokaler på Rebslagervej indgår i det store lokalepuslespil.
Holbæk

- Hovedbrikkerne er lagt, men der mangler stadig en del små, før puslespillet går op.

Anders Asmind, direktør i Holbæk Kommune, har siddet for bordenden i forhandlingerne om den næste store flytten rundt med de kommunale medarbejdere.


Hovedbrikkerne er en beslutning om, hvem der skal rykke ind i det nye rådhus 2 på Holbæk Havn. Det skal hele socialcentret, som p.t. holder til i det gamle Tølløse Rådhus - nogle i pavilloner - og fire-fem andre steder i kommunen, blandt andet Svinninge Ældrecenter, Åvang i Regstrup og Elisabethcentret i Holbæk. Og det skal byggesagsafdelingen under Teknik og Miljø. Resten af Teknik og Miljø flytter fra det gamle Jernløse Rådhus til Rebslagervej i Holbæk - til lokaler hvor hidtil Vasac, det tidligere amtslige sociale arbejdsmarkedscenter, har holdt til.


Der er nemlig ikke plads til at huse alle næsten 200 medarbejdere fra socialcentret og Teknik og Miljø i den nye rådhusbygning på havnen, selvom det var det, der lå i kortene.

Men der er faktisk ræson i at dele Teknik og Miljø i to, understreger Anders Asmind.

- Der er tætte samarbejdsflader mellem byggesagsafdelingen og den kommunale planafdeling og Jura og Ejendomme, som holder til i Strandstræde (rådhus 1, red.) - tættere end mellem byggesagsafdelingen og resten af Teknik og Miljø. Synergimæssigt bliver det godt at få byggesagsmedarbejderne, cirka 20 personer, ind i Strandstræde, siger Anders Asmind.

Ledig plads hos VASAC

De øvrige cirka 50 medarbejdere i Teknik og Miljø kan huses på Rebslagervej, fordi Vasac har plads til at samle hele medarbejderstaben på centrets anden adresse, Mellemvang i Holbæk, forklarer direktøren.

I puslespillet indgår, at kommunens børnekonsulentcenter inklusive sundhedsplejen placeres i Strandstræde. Og allerede 7. maj flytter kultur- og fritidsforvaltningen tre medarbejdere fra Spånnebæk (genbrugspladsen) til administrationscentret på havnen.

Samtidig skal den gamle kaserne i Holbæk tømmes for kommunal aktivitet og bygningerne sælges. Det betyder i praksis, at it-afdelingen skal flytte, og det samme gælder blandt andet fritidsklubben. Men også Hestestalden i Tølløse skal rømmes og sælges, og der skal findes nye lokaler til ungdomsskolens klub, der holder til på 1. sal.

Alt det skal byrådet tage stilling til onsdag den 29. april.

It-folk er på lokaleudkig

Men så mangler man stadig at få styr på en del mindre brikker. For eksempel er Borgerservice og Jobcentret i det gamle administrationscenter på Jernbanevej i Hobæk ved at sprænge rammerne, it-afdelingen skal placeres så tæt som muligt på kommunens server sammesteds, der skal findes arbejdspladser til "udfarende" medarbejdere i børnekonsulentcentret, sammenhængende arbejdspladser til hjemmepleje-gruppen i midtbyen og vikarkorpset, lokaler til distriktschefer i Holbæk By, og resursecentrets folk skal samles i mere meningsfulde enheder.

- Vi har valgt at få afklaret, hvem der flytter ind i den nye bygning på havnen, fordi det har der været en del opmærksomhed om, forklarer Anders Asmind.

obr nordvest.dk

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer





Skriv ny kommentar