Print artiklen Hold mig opdateret Tip en ven

Send artiklen Odsherreds Forsyning A/S - Kloak-kup til din ven.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
E-mailadresse:

Odsherreds Forsyning A/S - Kloak-kup

25. april 2009 09:27
Kære Torben Arendal. Tak for dit læserbrev "Det stille kloak-kup".
Du har fuldstændig ret i alt det, du skriver.

Sådan går det, når det er ulve, der er sat til at vogte får. Når ulvene indskrænker fårenes græsgange protesterer fårene, laver underskriftsindsamlinger, skriver læserbreve o.s.v. om brandstationen i Vig og skolen i Nr. Asmindrup, men hvad hjælper det? Ingenting! Ulvene gør som det passer dem og deres føde er får og de gamle, de svage og børnene bliver ædt af ulvene og nu skal resten af fårene også ædes i det kup, som du så rammende har beskrevet.


"Du må ikke begære noget som helst af din næstes ejendom!"

Sådan lyder ordene i det 10. bud, og det er Guds lovs bud, som gælder for alle til evig tid.

Ingen må gå ind og bestemme over folks private økonomi og gældsætte borgerne. Det er rent galimatias. Det er overtrædelse af guds lov, og det er strafbart! De ugudelige regner ikke med Gud og tror de kan gøre hvad de vil.

Men det offentlige må ikke gå ind på privat ejendom, derfor har det offentlige ingen ret til at gå ind på de private sommerhusejeres veje, for de er alle private. Ingen kan tvinges til at få kloakeret!

Jesus Kristus er fårenes hyrde, og når fårene påkalder deres hyrde, kommer han, og på et vink fra ham må alle ulvene flygte. For Jesus Kristus har al magt i himlen og på jorden, og han er retfærdighedens herre!

Der er ingen retfærdighed i Odsherreds Forsyning A/S. De låner mange millioner og ansætter 30 personer, og alt er 100 procent kommunalt ejet, d.v.s. alle borgere bliver sat i gæld på grund af disse menneskers tåbelige tankegang.

Det er himmelråbende uretfærdigt, at det offentlige gældsætter alle borgerne, og derfor har borgerne efter min mening kun et at gøre, sige nej! Nej til Odsherreds Forsyning A/S. Vi vil ikke have noget med det aktieselskab at gøre.

Vi søger Guds rige i stedet for, for Guds ord lyder til fårene. "Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt andet gives dig!"

I Guds rige er det kærligheden, der er drivkraften, ikke manipulation med offentlige midler for egen vindings skyld.

Når Gud lover os at alt andet skal gives dig, så kan vi tro på hans ord og stole på Gud. For han er sandhedens, bamhjertighedens og kærlighedens gud.

Rent praktisk har Torben Arendal givet løsningen på spildevandet på den enkeltes grund, og det sparer en masse unødvendige udgifter, og det gavner miljøet. Det er vi pisket nødt til at tage alvorligt og se i øjnene, at ingen kan leve her uden at blive syge og dø.

Hvad hjælper så en masse penge på nogle få hænder?

Og alle de forfærdelige skraldespande, som har ligget og flydt alle vegne, fordi de vælter, når det blæser. Dem kan vi sagtens undvære, og så kan vi sætte en container ved dagligvarebutikkerne og der smide vort affald, når vi alligevel er der for at købe ind. Containeren køres så bare på lossepladsen.

Igen en kæmpegevinst for pengepungen og for miljøet, for så udledes ikke al den CO2 fra alle de skraldebiler, der nu kører på alle veje, også de små sommerhusveje, hvor der før ikke blev kørt med skraldebiler, men man havde en trækvogn og samlede sækkene ind på den.

Og når der tømmes i vores område holder der en skraldebil på pladsen over for vandværket på lyngen og den holder bare stille der og pumper CO2 ud.

Da jeg fik kørekort lærte jeg, at man kun måtte lade bilen køre i tomgang højst et minut, men det gælder åbenbart ikke for Odsherreds Forsyning A/S.

Hvis vi vil redde vort liv for os selv og vore efterkommere, er vi nødt til at sige nej til enhver "ulvetankegang" og sige ja til Guds Rige.

Det er ikke noget jeg bare siger, jeg gør det også. Det er over to år siden, at jeg meldte mig ud af systemet, og jeg har ikke modtaget opkrævning fra Odsherred Forsyning A/S.

Annie Hansen,

Vestervænget 3

Vig

Klik her for at søge blandt samtlige annoncer


2 har anbefalet denne artikel
Andre har anbefalet disse artikler:



Skriv ny kommentar