Send artiklen Skrald bliver til kunst på nettet til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Skrald bliver til kunst på nettet
Måske ender fisken her som et digt på hjemmesiden »Opsamler.dk«.Måske ender fisken her som et digt på hjemmesiden "Opsamler.dk"
Foto: Per Jensen
Foto: Per Jensen
TØLLØSE
Lotte Skadborg Hansen fra Tølløse tager billeder af ting, hun finder, og skriver digte og breve om dem. Nu har hun fundet sammen med Jytte Brandborg fra Arnakke, der også samler ting op - men hun gør det er for at holde naturen ren.
Jytte Brandenborg fra Arnakke og Lotte Skadborg Hansen fra Tølløse har det begge med at samle ting og sager op, de møder på deres vej. Sådan har det været i mange år. Indgangsvinklerne er forskellige. Jytte Brandborg samler skrald for at holde naturen ren, for Lotte Skadborg Hansen bliver de ting, hun samler op, til kunst. Nu er de to blevet bragt sammen via et indslag på Danmarks Radios P4. I denne uge var de for første gang ude at cykle en tur sammen, og det bragte dem blandt andet inden for på Venstrebladets redaktion på Kvarmløsevej i Tølløse.
Venstrebladet har tidligere fortalt Jytte Brandborgs historie. Den nu 62-årige sygeplejerske med adresse i Arnakke cykler dagligt mellem 20 og 60 kilometer og samler skrald op, som ubetænksomme mennesker har smidt i grøftekanter, på marker og i skovbryn. Den indsats er hun blevet hædret for af Holbæk Y's Men's Club og Lions Club i Bramsnæs.
Hun blev ringet op af Danmarks Radio, da Danmarks Naturfredningsforening for et par uger siden stod som arrangør af en landsdækkende indsamling af skidt og møg smidt i naturen.
Seminarielæreren kom i praktik ...
Lotte Skadborg Hansen fra Lidtgodtvej i Tølløse, 39-årig seminarielærer i København, fik også en opringning - og på den måde blev der skabt kontakt mellem de to.- Så nu er jeg i praktik hos Jytte, konstaterede Lotte Skadborg Hansen, da de to besøgte Venstrebladet i Tølløse.
- Det, vi har tilfælles, er, at vi begge samler ting og sager op, som vi støder på, siger Lotte Skadborg Hansen. Jeg bruger det, jeg finder og fatter interesse for, i et kunstnerisk projekt. Det begyndte i 1999, og det, jeg laver, er en blanding af billedkunst og litteratur. Måske finder jeg en stump af en rød vante, broderer lidt på den, syr den sammen med andre fundne vanter og får et tæppe ud af det.
- Jeg tager billeder af de ting, jeg finder. Måske skriver jeg et digt om dem - eller et brev til deres ejermænd.
Hvad der kommer ud af det, kan man se på Lotte Skadborg Hansens hjemmeside Opsamler.dk.
- Da jeg hørte om Jytte og det projekt, hun har gang i, sagde jeg med det samme "lad mig endelig komme med", siger Lotte Hansen.
Der er masse af spændende ting at se på Lotte Skadborg Hansens hjemmeside. Tag for eksempel det brev, der kom ud af, at hun fandt et røntgenbillede:
"Kære ubekendte./ Jeg skylder at fortælle,/ at jeg har din rygrad./ Fandt den henslængt i en ældre sofa/ på hjørnet af Tingvej/ en formiddag i begyndelsen af august/ Fundet: Herreløs rygrad/ Emballeret: I aflang, brun kuvert./ Jeg har studeret dine indre skyggelandskaber,/ dit underliv og halebenets form./ Jeg må spørge til det cirkulære fremmedlegeme -/ har du slugt som barn/ en art prinsessering?
Andre har anbefalet disse artikler:






Nej det er ikke Økonomiafdelingen som har skyld i overskridelserne. Det er bare at med al den snak om besparelser er det måske ikke...