For mig ser det ud til, at de partier, som står bag VE-loven (vindenergiloven), tænkte lidt for meget på det kommende klimatopmøde i København til efteråret og ikke tiden bagefter.

Da partierne vedtog VE-loven, tror jeg, at de glemte at tænke sig om. Den økonomiske del virker i hvert fald langt fra gennemtænkt.

På landsplan har kommunerne under pres fra regeringen afsat plads til 450-500 kæmpevindmøller (i alt 900 MW), godt hjulpet på vej af vindmøllefabrikanterne.

Men opsætningen medfører, at staten skal betale fem mia. i tilskud til mølleejerne, f.eks. Vattenfall, Dong Energy og andre private mølleinvestorer.

Man tror, det er løgn, men det er det bare ikke.

Ifølge VE-loven gives der et tilskud til vindmøller på land på 25 øre pr. kWh for de første 22.000 fuldlasttimer (hvilket en mølle typisk når på fem år). Det vil sige: 900 MW = 900.000 kW X 22.000 timer X 0,25 kr. = 4.950.000.000 kr.

Når man så læser i VE-loven, ser man, at de projekter, der inden 1. marts 2009 er offentliggjort med kommuneplantillæg og tilhørende VVM-redegørelse, er undtaget lovens bestemmelser om bl.a. erstatning for værditab til naboer med kæmpevindmøller. Det vil sige, at vindmølleejerne har mulighed for at søge om fritagelse for at udbetale erstatning.

Mon ikke mange borgere i dette land synes, at det er uhensigtsmæssigt at bruge så mange penge på tilskud til opstilling af møller på land?

Hvis Danmarks befolkning synes, at det er o.k., hvorfor ændrer man så ikke VE-loven, så de 25 øre bliver givet til havmøller og ikke til landmøller? Disse mange penge kunne jo være med til at betale de merudgifter, der er ved etablering på havet.

Her mangler vi ganske enkelt en rigtig god forklaring fra regeringen.

På havet kan møllerne desuden yde 25 procent mere, da vinden er kraftigere og mere konstant end på land.

Derudover skal der ikke betales jordleje til lodsejerne, og nabogenerne er yderst begrænsede.

Set fra svenske Vattenfalls side kan det selvfølgelig ligne en rigtig god forretning.

Først et statstilskud i millionklassen pr. mølle, og derefter kan svenskerne se frem til rigtig billig energi fra danske vindmøller, fordi Danmark ikke kan aftage al den energi, der produceres f.eks. om natten.

Til efteråret indføres der af samme grund formentlig en strafafgift på strøm fra vindmøller, som ikke kan afsættes i Danmark.

Det paradoksale er også, at svenske Vattenfall ikke køber danske vindmøller, men Siemens.

Hvorfor har man så travlt med at sætte flere hundrede vindmøller op, hvis man ligefrem er nødt til at indføre en strafafgift? Det er ikke andet end penge frem og tilbage, og mange af dem havner i energiselskabernes lommer. Og hvem betaler gildet?

Skatteborgerne betaler statstilskuddet, og elforbrugerne betaler for den dyre strøm.

Med andre ord er det den almindelige dansker, der skal betale mere for strømmen og samtidig betale penge for at få stillet store vindmøller op i landskabet, hvor de bestemt ikke pynter.

John Harpøth

Tåstrupvej 198

St. Merløse

DF i Holbæk Byråd