Send artiklen Jordspejlinger i Huset til din ven.
Indskriv din e-mailadresse og bliv informeret om opdateringer af denne og lignende artikler via mail.
Jordspejlinger i Huset
Glaskunstner Stine Bidstrup har forenklet egne fotografier fra en tur i USA, og gennem flere processer lagt dem ind i 25 glaslag.
Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
Huset i Asnæs danner rammen om kunstudstillingen "Når jorden spejler sig" med spejlinger på flere forskellige planer.
Asnæs
Det ser ud som om, det svæver af sig selv. Men metervis af tynde nylontråde fæstnet i loftet holder glaskunstner Stine Bidstrups blåligt transparente kunstværk oppe. Kantede former, som skaber omvendte spejlinger og vender tingene på hovedet, og som det har taget kunstneren flere måneder at folde, lime sammen og sætte sammen.
Det ser ud som om, det svæver af sig selv. Men metervis af tynde nylontråde fæstnet i loftet holder glaskunstner Stine Bidstrups blåligt transparente kunstværk oppe. Kantede former, som skaber omvendte spejlinger og vender tingene på hovedet, og som det har taget kunstneren flere måneder at folde, lime sammen og sætte sammen.
Kunstudstillingen "Når jorden spejler sig" omfatter den lokale kunstner Charlotte Krogh og gæsteudstilleren Stine Bidstrups værker. Charlotte Krogh er en af de fast tilknyttede kunstnere i Huset.
Charlotte Krogh er uddannet på Danmarks Designskole i 1993 og udstiller dels tegninger på papir, dels kalkmalerier på gipsonitplader udført med de gamle italienske maleteknikker fresco og secco. Stine Bidstrup er uddannet på Glas- og Keramikskolen på Bornholm i 2004 og Rhode Island School of Design i 2006.
Bruger gamle teknikker
Udstillingens titel "Når jorden spejler sig" dækker ifølge Charlotte Krogh begge kunstnernes værker.- Vi har begge arbejdet med spejlinger, og det, at det både bliver til virkelighed og ikke virkelighed, når man spejler noget. Jeg har arbejdet med spejlingen som abstraktion, og Stine har arbejdet med den som en intellektuel tankegang om refleksion, fortæller Charlotte Krogh, som ikke er helt grøn inden for det at arbejde med kalkfarve.
- Jeg tog afgang i de gamle, italienske murale teknikker for 18 år siden. "Mural" er ordet for maleteknikken, fordi man bruger den på mure. Når man maler "fresco", maler man på frisk mørtel. Når man maler "secco", maler man på tør mørtel, forklarer Charlotte Krogh, som blander de to teknikker og bruger dem på gipsonitplader.
Hun bruger indtil flere meget tynde lag mørtel og maler med kalkfarve ind mellem lagene.
- Det er samme teknik, som man kender fra filsning af husmure, siger Charlotte Krogh, som tidligere har arbejdet med trykt og vævet tekstildesign, hvilket kommer til udtryk i stofligheden i hendes kalkmalerier.
Amerikansk grafitpulver på dåse
Tyngden i kalkmalerierne er kontrast til kunstnerens andre værker, tegninger på papir, hvor hun bruger blyant, akrylmaling, kul og grafit. Grafitpulveret købte hun på dåse i New York og brugte det på forskellige måder i tegningerne.- Jeg kylede det på tegningen og var sort over det hele! udbryder Charlotte Krogh med store armbevægelser.
Udstillingen løber indtil den 7. juni og har fernisering lørdag den 16. maj klokken 14-17.
trhe nordvest.dk






Mobilmast på Sjællands Odde er ikke til megen hjælp - falder ud eller bliver helt afbrudt. Kom ind i kampen - også hvad angår hurtige...